Metalhøvl eller træhøvl
Høvle med støbt hus er et kapitel for sig. De gamle romere forstærkede høvlblokken med et nærmest U-formet jern, og sidenhen er anvendt høvle med messingsål. Indtil for omkr. 100 år siden var egentlige jernhøvle dog sjældne om end ikke helt ukendte. Nogle af de ældste er fremstillet i slutningen af 16. årh. Bl.a. ejede kurfyrst August af Sachsen (d. 1586) to smukke eksemplarer; en jævnaldrende befinder sig (jvf. Greber, 1956) i Wien. Der er - mig bekendt - derefter et slip indtil 1827, hvor Knowles tager patent på en.
Bailey
Udviklingen tager dog rigtig fart med Leonard Bailey, der i årene fra 1858 og de følgende 30 år patenterede flere opfindelser, der sluttelig resulterede i den Stanleyhøvl vi kender i dag, og som altid bærer hans navn; se selv efter, det står på enhver Stanleyhøvl rundt omkring snuden. Jernhøvle fremstilles nu også af andre firmaer, herunder den engelske Record®-høvl.
Det er først og fremmest rubank, puds- og næsehøvle der laves af jern; alle andre typer er så godt som gået af brug.
Jernhøvle findes med både glat og med riftet sål. Den riflede yder ikke så stor modstand som den glatte. Jernhøvlens sål smøres med tyndtflydende olie, i modsætning til træhøvlens der gnides med parafin, stearin eller lign. for at få den til at gå lettere.
Resten af høvlens udviklingshistorie er blot variationer over det tema der så dagens lys for mere end 2000 år siden. Der er endnu sandhed i det gamle ord om at "der er intet nyt under solen"!
Skrubhøvl, Slethøvl og Pudshøvl
Pudshøvl er den "klassiske" høvl, så at sige indbegrebet af høvle, den vi alle på et eller andet tidspunkt har haft i hænderne, hvadenten vi er træsmede eller ikke. Før man brugte pudshøvlen - mens man endnu kun havde håndens arbejde at gøre godt med - var to andre høvle i brug. Til den første grove bearbejdning anvendte man skrubhøvl, og skulle det være en bagklædning i et møbel brugtes intet andet. Efter skrubhøvlen, fik emnet en gang slethøvl og til sidst en omgang med pudshøvl.
Pudshøvlen fremstilles traditionelt af hårdttræ, hvidbøg eller avnbøg, frugttræ, buksbom eller lignende; undertiden forstærkes sålen med en særlig modstandsdygtig træsort, pokkenholt, palisander eller lignende. Længden er efter normalt (efter DIN - Deutsche Industri Norm?) 220 mm - mod skrubhøvl og slethøvlens 240. Jernet er dobbelt, bredden varierer på moderne høvle mellem 45 og 54 mm, men set i historisk perspektiv er der store variationer både i længde og bredde. Jernets vinkel er ca. 45°.
Rubank
Som - vistnok i sløjdsammenhæng - også kaldes Langhøvl er en høvl med et høvlhus med en længde af 40-75 cm. Rubank findes også som Jernhøvl.
Falsrubanken er en speciel rubank, der er anvendt som falshøvl.
Specielle Høvle
Af specielle høvle kan nævnes fx nothøvl, Falshøvl, Zieklingehøvl.
Se også
Kilde/reference
- Søgning på 'plane iron sharpening' på google.com,
- Konsulation med udlært tømrer/snedker.
ekstern henvisning
http://www.hyperkitten.com/tools/stanley_bench_plane/