Nonne, abbedisse, grundlægger af klostre
Som otteårig blev Hildegard overgivet til Jutta af Spanheim, der boede i en eremithytte nær det benediktinske munkekloster, Disibodenberg. Efterhånden udviklede eremithytten sig til et lille nonnekloster, og da Jutta døde i 1136, blev Hildegard abbedisse. Dette kloster var under myndighed af abbeden over munkeklostret.
I 1150 grundlagde hun et nyt kloster, Rupertsberg ved Bingen. Dette krævede, at hun først skulle overvinde abbedens stærke modvilje. Hildegard var på dette tidspunkt blevet berømt og kastede med sin nærværelse glans over Disibodenberg. Klostret blev ødelagt under Trediveårskrigen.
I 1165 grundlagde hun endnu et kloster, Eibingen, oven for Rüdesheim på den anden side af Rhinen. To gange om ugen sejlede hun over Rhinen for at se til dette andet kloster. Eibingen overlevede trediveårskrigen, men blev sløjfet i 1803. I 1904 genopstod det som Benediktinerinnenabtei St. Hildegard i nye bygninger højere oppe.
Bøger
- 1141-1151 arbejdede hun på sin første bog, Scivias, der handler om hendes visioner.
- I årene fra 1152 til 1158 skrev Hildegard to andre bøger:
- Liber simplicis medicinae eller Physica.
- Liber compositae medicinae eller Causae et curae.
- 1158-1163 skrev hun Liber vitae meritorum, endnu en bog om hendes visioner.
- 1168 til 1173/74 skrev hun Liber divinorum operum eller De operatione Dei, den sidste bog om hendes visioner.
Musik
I de seneste årtier er det mere end noget andet musikken, der gør Hildegard kendt. Hun er formodentlig den mest indspillede af samtlige komponister fra før 1600. Hendes musik er dramatisk i sit udtryk med store udsving i melodierne.
- Ordo virtutem, der godt kan betegnes som en slags opera flere hundrede år forud for sin tid.
- Symphonia armonie celestium revelationum, en samling af åndelige sange.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.