|
Henrettelse
Henrettelse er eksekvering af dødsstraf i henhold til en afsagt dødsdom.
Henrettelsesmetoder
- Brænding på bål, tidligere anvendt i religiøse henrettelser (eksempelvis hekse og kættere)
- Elektrisk stol, anvendes i visse amerikanska delstater
- Garottering, anvendt i Spanien, endnu under Franco
- Gaskammer, anvendes bl.a. i Californien
- Giftinjektion, anvendes i flere lande, bl.a. i Texas
- Guillotine, anvendt bl.a. i Frankrig og Tyskland
- Halshugning (med sværd eller økse)
- Henrettelse ved skydning, anvendes traditionelt under krigsforhold
- Hængning
- Korsfæstelse, anvendt i Romerriget
- Påtvunget selvmord [Redl; Rommel]
- Radbrækning
- Spidning på pæl
- Stejling
- Stening, omtalt i Bibelen
- Sønderrivning med heste
- Væltning af mur, anvendes i en del muslimske lande
Offentlighed
Medens det i dag, i de lande som overhovedet praktiserer dødsstraf, er reglen at denne eksekveres alene i nærværelse af de foreskrevne vidner, var henrettelser i tidligere tid
ofte offentlige. Således var det ved korsfæstelse netop et af formålene at tjene til advarsel for andre. Metoder som gaskammer eller giftinjektion egner sig derimod ikke til at bruges offentligt.
Offentlige henrettelser ansås af mange for at være skuespil – en slags forlystelse.
H.C. Andersen måtte som latinskolelev i 1825 overvære halshugningen af tre mennesker, idet hans rektor fandt at dette var et gavnligt led i elevernes uddannelse. Den sidste offentlige henrettelse i Danmark skete i 1882. I Frankrig var den sidste offentlige guillotinering så sent som i 1939. Dette bør erindres når man endnu efter år 2000 chokeres over at man i asiatiske lande bruger et fodboldstadion til offentlige henrettelser.
Likvideringer i Danmark under besættelsen 1940–1945
Modstandsbevægelsen "likviderede" omkring 400 personer der som "stikkere" ansås for farlige for deres landsmænd.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|