Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
HasleHasle, som ligger ca. 12 km nord for Rønne på Bornholms vestkyst, var Bornholms mindste købstad og havde i det 19. århundrede ikke mere handel end et stort fiskerleje. Byen havde ingen naturlig havn, som man ellers ofte ser ved mange af fiskerlejerne på nordkysten.Byens grundlag er da også landbrug og råstofudvinding. I begyndelsen forsøgte man sig med kulgravning, der dog ikke viste sig rentabel, og senere fik man en lerproduktion i gang. Landbruget i Hasle blev kendt for sine gode produkter, specielt rodfrugterne, der blev bragt til marked i Rønne var meget efterspurgte. Det modsatte kunne siges om Hasles brændevin, der i gammel tid nærmest var berygtet. I dag produceres imidlertid en efterspurgt brændevin på stedet. Som nævnt havde Hasle ikke nogen rigtig havn, før man i 1830'erne opdagede en stor forekomst af kul, der gik ud under havbunden. Da kulforekomsten var gravet væk, havde man begyndelsen til den dejlige havn, Hasle har i dag. I år 2000 blev det besluttet at bygge feriehuse på havnen. De danner nu rammen om en marina med mange besøgende både om sommeren. Byen Hasle har 1.815 indbyggere (1. januar 2004).
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |