Folkemusikken
En anden væsentlig og langt mere direkte kilde til Mahlers musik er hans brug af kendte melodier og temaer. Allerede i sin 1. symfoni bruger han den kendte Frère Jacques (Mester Jakob) i 3. sats. Citaterne giver sig ofte udslag i det ironiske eller portrætterende. Militærmusik, folkemusik af forskellig etnisk oprindelse eller populær musik, især danse former som ländler og vals. Scherzoen optræder som sats i næsten alle hans symfonier med varierende indhold, men ofte som et betydningsmæssigt folkeligt eller moderne kontrapunkt til de heroiske satser.
Fortolkningen af Mahlers musik
I Mahlers musik ligger der til stadighed et underliggende lag af mening men ofte uden at der er nogen ydre forklaringer (som i programmusikken). Mahler afstod bevidst fra at lave et program til sine symfonier og herved ligner han Ludwig van Beethoven der kun i sin 6. symfoni eksperimenterede med egentlig programmusik.
I de endelige værker har man af tekst kun spillehenvisningerne og så de sangtekster som Mahler valgte til sine vokalafsnit. Disse er aldrig direkte forklaringer på musikken men er nærmere betydningslag der ligger sideløbende med andre betydningsskabende elementer som orkestrering, musikalske citater, brug af genrer m.m. Derimod har man i Mahlers skitser og partiturer fundet utallige henvisninger til et betydningsindhold og disse skriftlige noter bruges ofte som direkte kilder til forståelsen af Mahlers musik. Desuden findes der allerede fra lige efter Mahlers død en række anekdoter og tolkninger der er bragt videre af familie og bekendte. Især Mahlers hustru Alma Mahler, der selv var uddannet musikalsk, har bidraget til denne del af kilderne. Hun omgås som regel med megen forsigtighed, da hun har en tendens til at overfortolke og til at sætte sig selv og familien i centrum. Ikke desto mindre er flere af Mahlers egne (skriftlige) kommentarer i partiturerne henvendt til Alma Mahler.
En særstilling blandt Mahlers fortolkere indtager Theodor W. Adorno. Med sin monografi om Mahler forsøger Adorno (mens han tager skarpt afstand fra de programmatiske tolkninger), at forstå Mahlers musik som et rent musikalsk formidlet betydningskunstværk der imanent udtrykker og udøver kritik af samtiden.
Værker
Symfonier
- 1. Symfoni (D dur), Titan (1884–1888)
- 2. Symfoni (C mol, ends i Es dur), Auferstehung (1888–1894)
- 3. Symfoni (D mol) (1895–1896)
- 4. Symfoni (G dur, slutter i E dur), (1899–1901)
- 5. Symfoni (Cis mol, slutter i D dur), (1901–1902)
- 6. Symfoni (A mol), Tragic (1903–1904)
- 7. Symfoni (E mol, slutter i C dur), (1904–1905)
- 8. Symfoni (Es dur), (1906)
- 9. Symfoni (D dur, slutter i Des dur) (1909–1910)
- 10. Symfoni (Fis mol/dur) (1910, Ufuldendt, 1. sats Adagio og Purgatorio færdiggjort til fremførelse af Ernst Krenek, Færdige versioner med alle 5 satser af Deryck Cooke (1964, 1972, 1989), Cliton Carpenter (1966), Joseph Wheeler (1948 – 1965), Remo Mazzetti, Jr (1989), Rudolf Barshai (2000), og Nicola Samale/Giuseppe Mazzucca (2002)).
Sang cykluser og og andre vokalværker
- Das Klagende Lied 1880
- Drei Lieder (tre sange for tenor og piano, 1880)
- Lieder und Gesänge aus der Jungendzeit (fjorten sange med piano akkompagnement, 1880–1890)
- Lieder eines fahrenden Gesellen (for sangstemme med piano eller orkester akkompagnement, 1883–1885)
- Lieder aus "Des Knaben Wunderhorn" (for sangstemme og orkester akkompagnement, 1892–1896, to sange fra 1899 og 1901)
- Rückert Lieder; (for sangstemme med piano eller orkester akkompagnement, 1901–1902)
- Kindertotenlieder (Mahler (for sangstemme og orkester akkompagnement, 1901–1904)
- Das Lied von der Erde, Symfonisk sang cyklus(1907–1909)