Gustav 4. Adolf af Sverige

I begyndelsen af hans regeringsperiode opnåede han en vis respekt ved sparsommelig og sædelig livsform, men efterhånden trådte snæversyn og fanatisme mere frem. I 1805 sluttede han sig til koalitionen mod Napoleon, som han nærede et stort had til. Dette førte i 1807 til at Sverige måtte rømme Pommern.

Da Rusland og Frankrig fandt sammen efter freden i Tilsit (9.juni 1807) fik Sverige både Danmark og Rusland imod sig i nærområdet, og russerne rykkede ind i Finland, som svenskerne måtte forlade i november 1808. Samtidig var der der risiko for et dansk-fransk angreb. Kongen ville dog ikke opgive sin krig, og for at forhindre et totalt sammenbrud iværksatte hæren, under ledelse af G. Adlersparre og greve Carl Johan Adlercreutz, 13. marts 1809 en fængsling af Gustav 4. Adolf med familie, på Gripsholms slot.

29. marts abdicerede Gustav frivilligt i håb om at sikre kronen for sin søn, men 19. maj vedtog Stænderforsamlingen der var domineret af hæren, at hele familien skulle fjernes fra tronen , som den 19. maj blev overtaget af hertug Karl, under navnet Karl 13. af Sverige.

Gustav Adolf med familie drog i eksil, hvor de blev skilt, og ekskongen flakkede ulykkelig rundt i Europa, endte til sidst i St. Gallen i Schweiz hvor han døde 7. februar 1837 efter 28 år i eksil.

Se også:

• Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 18. århundrede

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.