Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Grammatisk køn

I lingvistikken anvender man grammatisk køn eller genus til at opdele navneord i klasser efter deres bøjningsmønster. Det køn ordet tilskrives bestemmer, hvordan ordet, og de andre ord der måtte være tilknyttet det (stedord, tillægsord osv.), skal bøjes. Det betyder altså, at det der gør, at ord tilhører det samme køn - "er af hankøn" eller "er af hunkøn" (osv.) - er, at de bøjes efter de samme mønstre.

Den foreteelse at bøje ord efter kønnede mønstre er særlig udbredt i de indoeuropæiske sprog.

Selvom der ikke sjældent er sammenfald mellem det grammatiske køn og det semantiske køn (også kendt som logisk køn, biologisk køn eller seksus), og selvom der endda i visse sprog godt kan anes tilløb til systematikker i den forbindelse, så kan det ikke understreges kraftigt nok, at betegnelsen køn i grammatisk sammenhæng alene handler om ordets bøjning og ikke det, som ordet måtte henvise til i en given betydning.

Table of contents
1 Klasser af navneord
2 Indoeuropæiske sprog
3 Andre sprog
4 Sprog uden navneord med kønsmarkering
5 Personnavne
6 Sprog uden markering af grammatisk køn
7 Sprog med markering af grammatisk køn
8 Litteratur

Klasser af navneord

De fleste indoeuropæiske sprog undtagen engelsk har et kønssystem med to eller tre klasser. Der findes også afrikanske sprog (særligt bantu), som har et højere antal klasser. I de tilfælde taler man ikke om køn, men bruger i stedet navneordsklasser, og de bliver holdt adskilt ved nummerering.

Indoeuropæiske sprog

I de indoeuropæiske sprog omfatter kønnene typisk femininum (hunkøn), maskulinum (hankøn) og neutrum (intetkøn). Sprog som latin, tysk og islandsk har stadig disse tre køn, men i mange moderne sprog og deriblandt det latinske sprogs efterkommere (f.eks. fransk og spansk) er intetkøn næsten fuldstændigt forsvundet. I andre sprog er hun- og hankøn smeltet sammen til et fælleskøn. Det gælder f.eks. flere af de skandinaviske sprog. I atter andre sprog kan de oprindelige opdelinger være yderligere opsplittet: tjekkisk opdeler hankøn i ”levende” og ”ikke-levende”.

Det nostratiske sprog, som nogle forskere mener at kunne spore bag om indeoeuropæiske, semittiske og ugriske sprog, antages at have haft tre, grammatiske køn: et "menneskeligt", et "dyrisk" og et "tingsligt".

I almindelige ord står det grammatiske køn ofte i direkte forbindelse med det reelle køn. På spansk er ordet hijo (søn) hankøn, mens hija (datter) er hunkøn, som man kunne forvente. Det kaldes naturligt køn eller logisk køn. Omvendt er der ofte indviklede og tilmed modsigelsesfyldte regler for ords grammatiske køn. På tysk er ord, som ender på -ung (hvad der svarer til "-ing" på dansk), altid hunkøn, mens bilmærkers navne altid er hankøn. Ord, der ender på -lein eller -chen (der betyder –lille) altid intetkøn, hvad der fører til, at Mädchen (lille frøken -> pige) er intetkøn.

De gamle romere og deres nutidige, romansktalende efterkommere anser solen for at være hankøn, mens månen skal være hunkøn (jf. udtrykket "fru Luna"). De germanske stammer og vi, som er deres nutidige efterkommere, mener, at det er lige modsat (jf. udtrykket "manden i Månen"). Derfor er sproglige nybegyndere nødt til at betragte det grammatiske køn som noget, der er knyttet til ordet og ikke til den genstand, ordet betegner.

I de indoeuropæiske sprog, der tildeler navneord et køn, svarer dette ofte til bestemte bøjningssystemer. På latin er næsten alle ord i første bøjning hunkøn, når de ender på -a. De vigtigste undtagelser er nogle få ord, som betegner typisk mandlige roller, som nauta = "sømand" eller agricola = "landmand". Tilsvarende er næsten alle ord hankøn og omfattet af anden bøjning, når de ender på -us i navnefald (nominativ), mens ord på -um er intetkøn. Navne på steder og træer er dog hunkøn, som f.eks. ulmus = "elm" og ægyptus = "Ægypten".

Andre sprog

Andre sprog har køn, som ikke har spor med biologisk køn at gøre, hvor f.eks. Ojibwa i stedet skelner mellem det levende og det ikke-levende. Også i denne sproggruppe er inddelingen helt vilkårlig, hvad der kan ses af, at "hindbær" regnes for levende, mens "jordbær" anses for at være ikke-levende.

Sprog uden navneord med kønsmarkering

Disse sprog kan deles i to undergrupper. Den første har stadig tydeligt adskilte køn, men forskellen markeres gennem ændringer i tilknyttede ord (tillægsord (adjektiver), stedord (pronomener) og af og til endda udsagnsord (verber)), - men ikke hos navneordene selv. Tysk er et eksempel på sprog af denne type, for de fleste navneord røber ikke deres køn direkte, men f.eks. gennem bestemte former af kendeord (artikler) eller tillægsord, som man tvinges til at bruge. Ordet Mond (= "måne") er hankøn, men det kan ikke ses direkte. Først når man sætter det sammen med andre ord, afsløres det grammatiske køn: det hedder der Mond (= "månen") og dem hellen Mond (= "for den lyse måne").

Den anden gruppe af sprog har ingen markering af grammatisk køn. Et eksempel på dette har man i engelsk, hvor hverken navneord eller udsagnsord har markører, der viser ordets køn. Ordet "boy" er selvfølgelig hankøn, og ordet "girl" er hunkøn, men formen på tillægsordet "tall" (= høj) er uændret, uanset hvilket af de to navneord, det er knyttet til. Men selv i de tilfælde (som nu engelsk), hvor der ikke findes markering af navneordenes grammatiske køn, har de personlige stedord ofte helt forskellige former afhængigt af den nævnte persons naturlige køn.

De kønsmarkerede stedord varierer meget fra sprog til prog: der findes sprog, som har forskellige stedord i tredje person for at kunne skelne mellem mennesker og ikke-levende genstande. Det gælder f.eks. både ungarsk og finsk, men selv den skelnen bliver ofte udeladt i det talte finsk. Andre sprog som f.eks. japansk har en bred vifte af personlige stedord, som gør det muligt at markere, hvordan den omtalte person står socialt i forhold til den talende.

Det bør understreges, at der sagtens kan findes klare, leksikale markeringer af det naturlige køn i sprog, som ellers ikke har grammatisk kønsmarkering. Det måske mest kendte eksempel ses i esperanto, hvor ordleddet -in kan bruges til at ændre ethvert ord for et hankønsvæsen, så det i stedet betegner det tilsvarende hunkønsvæsen. Ordet patro (= "far") ændres til patrino (= "mor"). Endelsen forekommer meget ofte, og det får nogen til – fejlagtigt - at tro, at den er markør for grammatisk køn.

Personnavne

Personnavne har ofte kulturtypiske former, der markerer den nævntes køn. Som et eksempel kan nævnes det oprindeligt hebraiske navn Johannes, der antager vidt forskellige former i forskellige kulturer:

Dette drejer sig dog igen om det naturlige og ikke nødvendigvis det grammatiske køn.

Sprog uden markering af grammatisk køn

Estisk
Finsk
Japansk
Kinesisk
Koreansk
Tyrkisk
Ungarsk

Sprog med markering af grammatisk køn

Dansk
Fransk
Græsk
Hebraisk
Hollandsk
Islandsk
Italiensk
Latin
Lettisk
Litauisk
Norsk
Polsk
Portugisisk
Russisk
Slovakisk
Slovensk
Sorbisk
Spansk
Svensk
Tjekkisk
Tysk

To grammtiske køn

Hankøn og hunkøn
  • Arabisk
Fransk
Hebraisk
Italiensk
Japansk
Koreansk
Lettisk
Litauisk
Spansk
Thailandsk
Portugisisk
Walisisk

Fællskøn og intetkøn
Hollandsk
Svensk
Levende og ikke-levende
Mange amerindiske sprog som f.eks. Navajo

Tre grammatiske køn

Hankøn, hunkøn og intetkøn
Latin
Norsk
Oldgræsk
Polsk
Rumænsk
Russisk
[[Slovakisk sprog|Slovakisk]
Slovensk
Sorbisk
Tjekkisk
Tysk

Flere end tre grammatiske køn

Mange afrikansk sprog (f.eks. Bantu sproggruppen, Swahili, Zulu og de Nordkaukasiske sprog) I visse tilfælde er "kønnene" så talrige, at man normalt kalder dem for navneordsklasser, særligt da hankøn og hunkøn ofte er underordnet ordklassen "person" enten generelt eller i flertal. Dette ses bl.a. i de nordkaukasiske sprog og i nogle af de
dravidiske sprog.

Litteratur

  • Charles F. Hockett, A Course in Modern Linguistics, Macmillan, 1958
  • Greville G. Corbett, Gender, Cambridge University Press, 1991 – En omfattende undersøgelse af grammatisk køn i 200 sprog.



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: