Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Giuseppe Verdi

Giuseppe Verdi, italiensk komponist. Født 9. eller 10. oktober 1813 i Roncole og døde 27. januar 1901 i Milano.

Efter en del svære år, hvor Verdi bl.a. ikke blev optaget på konservatoriet i Milano, fandt han librettoen til operaen Nabucco, der blev hans gennembrud i 1842. I de næste fem år blev Verdi mere og mere berømt, først i Italien og Europa og senere også i USA.

I perioden 1844-1850 skrev Verdi flere og flere operaer, heriblandt: Ernani, Macbeth, Luisa Miller og otte andre. Operaerne blev gradvis mere og mere fyldige, og orkestret fik efterhånden en større og kraftigere rolle. Hans inspiration kom først og fremmest fra store operakomponister som Rossini, Mercadante og Donizetti. For Verdi var det vigtigt at der også var en historie bag en opera, og han var meget omhyggelig med at gennemarbejde sine librettoer. Fra slutningen af denne periode stammer de største og mest populære Verdi-operaer, først og fremmest Rigoletto, der blev opført i Venezia. Senere og lige så populær var Il trovatore opsat i Rom i 1853. Allerede seks uger senere blev La Traviata opført. Den fik ikke umiddelbart nogen go modtagelse, men efter en nyopsætning året efter blev også den en succes.

I 1870 påbegyndte Verdi værket Aida, der i slutningen af 1871 blev uropført i operahuset i Cairo, i forbindelse med åbningen af Suez-kanalen. Herefter trak Verdi sig tilbage fra operaskrivningen; hans værker efter 1873 omfattede bl.a. en strygekvartet og et rekviem over digteren Manzoni.

Dog blev Verdi i 1879 opfordret til at skrive endnu en opera, Otello. Verdi brugte dog meget af sin tid på at revidere sine tidligere operaer, og Otello blev først færdig i 1886. Denne, der må siges at være hans mest kraftfulde og tragiske værk, uropførtes i Milano i 1887. Verdis sidste opera blev endnu en Shakespeare-historie, Falstaff, fra 1893.

Sine sidste år tilbragte Verdi som en rig og respekteret mand i Milano. Ved hans død i 1901 mindedes han i Milanos gader af mere end 28.000 mennesker.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: