Galnebær (Atropa bella-donna)

Galnebær
50-120cm   Juli-august   ?
Klassifikation:
rige: Planter (Plantae) underrige: Karplanter (Tracheobionta) række: Dækfrøede (Magnoliophyta) klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida) orden: Natskyggeordenen (Solanales) familie: Natskygge-familien (Solanaceae) slægt: Galnebær (Atropa)
art:
Atropa bella-donna

Galnebær (Atropa bella-donna), Giftig Galnebær, gallebær, giftdvalebær, troldkirsebær, heksebær, morderbær og natskade, er en plante af natskygge-familien ligesom kartoffelplanten. Den er naturligt hjemmehørende i Danmark, men sjælden.

Planten har en kraftig rodstok, er flerårig og kan brede sig over et temmelig stort område som en busk hvis den får lov, gerne over krat og i gærder. De bedste vækstbetingelser har den i god fugtig havejord og i læ.

Galnebær blomstrer med lyserødt-brunlige klokkeformede blomster, der senere danner store, runde, sorte og glinsende bær mellem 1 1/2 - 2 cm i diameter.

Galnebær er en af de få virkeligt dødeligt giftige planter i Danmark. Nogen få mener bærrene i gamle dage var en ingrediens i vikingernes berserker-drik, og måske kommer plantens navn - "galnebær" derfra.

Specielt bærrene er giftige, men de kan se appetitlige ud for børn. Ved indtagelse er symptomerne: rødmen i ansigtet, tørre slimhinder, forhøjet puls, "høj", hallucinationer, krampe og åndedrætslammelse.

I det gamle Rom brugte kvinderne udtræk af planten som skønhedsmiddel, da giften udvider pupillen i øjet. Denne anvendelse gav planten dens latinske navn - "bella-donna", som på dansk betyder smuk dame eller dame med store øjne.

Slægtsnavnet Atropa, der er navnet på den græske skæbnegudinde, der klipper livstråden over, har siden givet navn til det vigtigste af plantens giftsstoffer - Atropin.

Udtræk af galnebærplantens rødder har helt op i 1900-tallet været brugt som middel mod ondartet hoste for eksempel kighoste. Udtræk af planten bruges stadig i medicinalindustrien.

Galnebær blev dyrket i de danske klosterhaver og beskrives i de gamle lægebøger således

• Christiern Pedersen, En nyttelig lægebog for fattige og rige, unge og gamle (1533): "Den som fornemmer at hans lever brænder hed, han skal tage natskade og støde den i smådele og blande dem med bomolje (olivenolie) og gøre plaster deraf og lægge det mod leveren."
• Henrik Smid, En skøn lystig ny urtegård (1557): "Blandt mange andre urter er næppe en som stiller pine og læsker hede mere end natskade gør."

Denne artikel var dagens artikel den 27. september 2004.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.