Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
FemøFemø er en ø i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Øen er en del af Ravnsborg Kommune.
De to byer på Femø hedder Nørreby og Sønderby, og de mange gamle huse og et virvar af små stier er et af øens særkender. De to byer er stjerneudskiftede, og de mange levende pilehegnehegn i skellene langs markerne er karakteristisk for Femø. Tidligere var frugtavl sammen med landbrug en vigtig beskæftigelse på øen, men i dag er landbrug det klart vigtigste erhverv, og hovedafgrøderne er korn og sukkerroer. Femø er nok mest kendt for den årlige kvindelejr, der har været afholdt på øen siden 1971, og for Femø Jazzfestival, der løber af stablen i starten af august. Der er færgeforbindelse til Femø fra Kragenæs på Lolland.
Inden kirken blev opført var man nødt til at sejle til Fejø for at gå i kirke. I 1500-tallet blev Femø Kirke bygget, og Femø blev et selvstændigt sogn i 1527. Øen led under plyndringer i forbindelse med forskellige krige i 1600-tallet, og efter en Svenskekrig i 1660 måtte Femøboerne have hjælp fra Nykøbing og Stubbekøbing for at undgå massiv hungersnød. Femø er blevet kraftigt affolket i løbet af 1900-tallet. I 1901 havde øen over 700 beboere, men i 2004 var dette tal faldet til under 150. Øens skole lukkede i 1998 på grund af mangel på elever, og Brugsen lukkede også i 1998.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |