Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

EU's historie

Denne artikel vil undersøge historien om den Europæiske Union, EU. Bemærk venligst at denne artikel er en uddybning af hovedartikelen om EU.

Table of contents
1 Hvorfor forene sig?
2 Kul- og stålfællesskabet
3 Rom-traktaten
4 EFTA - Det Europæiske Frihandelsforbund
5 EF - Det europæiske fællesskab
6 Danmarks folkeafstemninger
7 Vejen mod Euroen
8 EØS-aftale

Hvorfor forene sig?

Efter første verdenskrig lå store dele af Europa i ruiner og millioner var døde. Tabet af menneskeliv var mangedoblet i forhold til tidligere krige og mange gik ind for at denne skulle blive den sidste verdenskrig, så vel som den første. For at sikre dette blev organisationen Den Paneuropæiske Union stiftet i 1923. Mange meldte sig ind i denne og blandt dem var Fridtjof Nansen, Sigmund Freud og Albert Einstein. Den Paneuropæiske Union ville ikke have et helt føderalistisk Europa, men ønsket en toldunion med samme valuta, og desuden et allieret militær. I 1929 var optimismen stor, da Frankrig fremlagde en langsigtet plan for et mere integreret Vesteuropa. Men de havde undervurderet effekten af Versaillesaftalen. Ved denne aftale fik Tyskland det finansielle ansvar for at betale for skadene der var sket under verdenskrigen, samtidig som de officielt fik næsten hele ansvaret for krigen. Dette førte til at Tyskland kom ind i en økonomisk krise. Da Tyskland endelig var kommet ud af denne krise, var den tyske økonomi i stærk vækst og det tyske folk var præget af en enorm patriotisme og nationalisme. Dermed lå alt klart for Hitler og nazismens indtog, og Den Paneuropæiske Union faldt.

Da 2. verdenskrig var ovre i 1945, havde Europa gennemgået sin største katastrofe nogensinde og de fleste, mennesker ville have en ny union for at sikre sig mod nye krige. Særligt ønskede man at få Frankrig og Tyskland ind i et varigt fredsforhold. Op gennem historien har de to været i mange krige mod hinanden. Årsagen til at endnu flere nu indså at en god union var nødvendig, var at atomvåbenet var blivet introduceret og man frygtede at hele Europa skulle blive bombet i styker, hvis man ikke forhindrede fremtidige krige. I 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schuman derfor et forslag om nærmere samarbejde mellem Frankrig, Vesttyskland og andre vesteuropæiske stater som måtte ønske det. Dette skulle som udgangspunkt være en kul- og stålunion. Hjernen bag det hele var Jean Monnet og han påpegede at Tyskland ikke måtte undertrykkes som landet blev det efter første verdenskrig. I et af Monnets memoirer står det skrevet: "Nøgleordet er fred".

Kul- og stålfællesskabet

I 1951 bliver Traktaten om Det europæiske kul- og stålfællesskab (EKSF/ECSC) underskrevet, og året senere, den 25. juli 1952 trådte det i kraft. Dette var et samarbejde der gik ud på at Frankrig og Tyskland slog deres administration af kul- og stålindustrien sammen. De fik Italien og Benelux-landene (Belgien, Nederlandene og Luxembourg) med. Dette samarbejde, som blev ledet af initiativtageren Jean Monnet, skulle blive forløberen til det vi i dag kender som EU.

Rom-traktaten

Den 26. marts 1957 underskrev de samme seks lande, der oprettede Kul- og stålfællesskabet, den traktat som skulle blive en af de mest berømte i moderne europæisk historie, Rom-traktaten. Denne traktat blev en stor økonomisk fordel for medlemslandene, da den førte til at handelen mellem dem øgedes med næsten tredive procent blot i løbet af de første år. Meget af grundlaget for dette opsving i handelen, lå i oprettelsen af Det europæiske økonomiske fællesskab (EØF/EEC). Dette fællesskab sørgede for en stadig tættere union, ved afskaffelse af grænser, toldmure og andre hindringer for fri færdsel og handel. En række andre land så med stor interesse på det vellykede samarbejde, og søgte om medlemskab. Storbritannien, Norge, Danmark og Island søgte om medlemskab i 1961, dette så alle medlemslandene, bortset fra Frankrig, positivt på. Men Frankrig brugte sin vetoret, så landene ikke fik lov til at deltage.

Samtidig med oprettelsen af Det europæiske økonomiske fællesskab, blev også Det europæiske atomenergifællesskab (EURATOM) oprettet. Formålet med dette fællesskab var at fremme den industri som arbejder med atomenergi, bl.a. gennem forskning, fælles sikkerhedsregler og fordeling af råstoffer og kerneenergi.

En anden vigtig begivenhed var oprettelsen af CAP (Common agricultural policy), som sørger for at Det europæiske økonomiske fællesskab nu fik ansvaret for den europæiske landbrugspolitikk. CAP blev oprettet 30. Juli 1962, og var i begyndelsen en succes. Efterhånden opstod der dog problemer med overproduktion og subsidieordninger.

EFTA - Det Europæiske Frihandelsforbund

I 1960 blev Det europæiske frihandelsforbund, EFTA (European Free Trade Association) oprettet, som en modvægt til det europæiske økonomiske fællesskab. ETFA har som hovedformål at fjerne hindringer for handel mellem medlemslandene, men er modstandere af fælles told og overnationale organisationer. EFTA omfattede i begyndelsen Danmark, Norge, Portugal, Storbritannien, Schweiz, Sverige og Østrig, men siden flere af disse nu har blivet medlemmer af EU, består EFTA nu kun af Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein.

EF - Det europæiske fællesskab

I 1965 underskrives Fusionstraktaten om oprettelse af et fælles råd og en fælles kommision for de tre fællesskaber (EKSF, EØF og EURATOM). Da denne træder i kraft den 1. Juli 1967, begynder en ny tid for det som senere skal blive EU, da alle fællesskabene nu er samlet (fusioneret), og kaldes EF (Det europæiske fællesskab). Storbritannien, Norge, Danmark og Island søger i 1967 igen om medlemskab, men stoppes atter af Frankrigs vetoret.

I 1969 gik Frankrigs statsminister Charles de Gaulle af, og dette åbnede igen muligheden for at nye lande kunne blive medlemmer af EF. Der blev holdt folkeafstemninger i hvert af landene og dette endte med at Storbritannien, Danmark og Irland gik ind for at blive medlemmer i den nye union. Danmark havde folkeafstemning den 2. oktober, 1972. "Ja" siden vandt med 63.3%. Norge havde folkeafstemning om det samme spørgsmål den 25. september 1972, men stemte nej med et flertal på 53 procent. Unionen bestod nu af ni lande, og begyndte at få en stor indfyldelse over på europæiske forhold. Men det skulle snart vise sig at der fandtes stærke modsætninger internt i den unge union. I 1979 blev "jernkvinden" Margaret Thatcher premierminister i Storbritannien. Det viste sig hurtigt, at hun havde en meget fjendtlig holdning til det europæiske fællesskab. Hun mente at Storbritannien havde havde lidt store økonomiske tab siden landet blev medlem af unionen, og krævede at få pengene tilbage. Thatcher havde ingen juridisk ret på pengene, men det lykkes hende alligevel at gennemføre et kompromis. Grækenland, Spanien og Portugal blev også medlemmer i midten af 1980'erne og disse var med til at styrke unionen en del efter den omfattende strid med Storbritannien.

I 1985 indgik medlemslandene den såkalte Enhedstraktat som i stor grad lå til rette for det frie marked som landene var blivet enige om i Rom-traktaten. Der blev vedtatget over 300 tiltag, og i 1992, var de fleste af disse opfyldt. Norge havde folkeafstemning om EU-spørgsmålet for anden gang i 1994, men også denne gang stemte flertallet nej. Efter Sovjetunionen var gået i oplysning, mærkede EU et stadig større pres fra de østeuropæiske lande, som alle ønskede at blive medlemmer af unionen. Men det skulle vise sig at vejen mod medlemskab vil blive lang. EU's strenge krav om en fungerende økonomi og et demokratisk retssamfund, gjorde at de gamle østblok-lande ikke fik mulighed til at blive medlemmer af EU før i 2004.

Danmarks folkeafstemninger

  • 2. oktober 1972 - Medlemskab i EF. - Ja 63,3% - Nej 36,7%

  • 27. februar 1986 - Skal Danmark tiltræde EF-Pakken (Den Europæiske Fælles Akt). - Ja 56,2% - Nej 43,8%

  • 2. juni 1992 - Folkeafstemningen handlede om Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten. - Ja 49,3% - Nej 50,7%

  • 18. maj 1993 - Folkeafstemningen handlede om Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen. - Ja 56,7% - Nej 43,3%

  • 28. maj 1998 - Folkeafstemningen handlede om Danmarks tiltrædelse af Amsterdam-traktaten. - Ja 55,1% - 44,9%

  • 28. september 2000 - Folkeafstemningen handlede om Danmarks deltægelse i den fælles valuta (Euroen). - Ja 46,8% - Nej 53,2%

Vejen mod Euroen

Den 13. marts
1979 oprettede EF-landene Det europæiske monetære system (EMS). Dette gjorde de for at skabe stabilitet for de europæiske valutaer. Samtidig blev det oprettet en fælles europæisk valutaenhed kaldet ECU (European Currency Unit). I ECU'en indgik medlemslandenes valutaer med en tyngde svarende til landenes økonomiske betydning. Siden 1981 fungerede ECU som regneenhed i EU, og som fælles betalingsmiddel mellem de europæiske centralbanker i Europa. I 1992 blev Maastricht-traktaten underskrevet, hvilket ændrede EF til EU. Samtidig forpligtede medlemslandene sig med denne aftale til at indføre en økonomisk, monetær union, som yderligere skulle styrke det indre marked. Resultatet af denne aftale ser vi i praksis i dag gennem den fælles europæiske valuta Euro, som fik sit navn endelig fastlagt i 1995. ECU var den direkte forgænger til den europæiske møntenhed, og i dag har de fleste land i EU erstattet deres respektive valutaenheder med euroen (bortset fra de nye, østeuropæiske lande). Men Danmark, Sverige og Storbritannien har ikke indført den fælles valuta i Europa.

EØS-aftale

Den store fremgang til EU ved skabelsen af et indre marked, gav landene som stod udenfor EU, store, økonomiske udfordringer. Derfor tog EU-kommisionen initiativ til et tættere samarbejde med disse lande. Dette medførte aftalen om EØS (Europeisk Økonomisk Samarbejdsområde) som blev underskrevet i maj 1992. Denne aftale sikrede landene udenfor EU toldfri adgang til EU-markedet, med undtaglse af landsbrugsvarer og forædlede fiskeprodukter. Men landene måtte også tilpasse sig EU's regelsæt. Denne aftale koster også, og efter fornyelsen i 2003, måtte Norge nu betale 1,7 milliarder kr. per år til EU for at oprettholde aftalen. I dag er det kun Norge, Island og Liechtenstein som er med i EØS-aftalen. De fleste andre lande fra 1992, er i dag blivet fuldgyldige medlemmer af EU.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: