Erik 3. LamErik 3. Lam (Erik III), konge af Danmark fra 1137-1146, nevø til Erik 2. Emune og dattersøn til Erik Ejegod. Ved Erik Emunes død er hans søn, Knud, mindreårig. Det samme er Magnus' søn, Knud. Og endelig er Knud Lavards søn, Valdemar, kun seks år. Erik Lam er således det eneste myndige kongsemne, og valget falder da også på ham. Erik Lam stod også Erik Emunes side under Slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham der slog Magnus ihjel.Det lykkes ham at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænker rige gaver og privilegier. Fx får munkene ved Skt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Skt Knuds Kloster i Odense får store pengegaver. Erik søger at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begynder problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, melder sig på scenen. Det lykkes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordriver ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærger på Sjælland, men Erik tager kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, som bliver dræbt i slaget vid Glumstrup (Glumstorp) i Skåne. I 1146 får Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerer han og ender sit liv i Skt Knuds Kloster i Odense; her dør han samme år. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard, men de fik ingen børn. Han efterlader sig dog en såkaldt frillesøn, Magnus, som senere bliver en af Valdemar 1. den Stores modstandere. Det er ikke hans sygdom, der har været årsag til Eriks tilnavn, idet han beskrives som tapper, men uvirksom.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |