Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Elektrisk modstand (fysisk fænomen)

Table of contents
1 Det fysiske fænomen elektrisk modstand, kort fortalt
2 Se også

Det fysiske fænomen elektrisk modstand, kort fortalt

Elektrisk modstand er en egenskab ved elektriske ledere, som forårsager et vist tab af energi, i form af varmeudvikling, når man sender en elektrisk strøm igennem en elektrisk leder. Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (Ω), og afhænger af tre ting:
  • Lederens længde; jo længere leder, desto større modstand.
  • Lederens tværsnitsareal; jo større areal, desto mindre modstand.
  • En materialeegenskab, kaldet resistiviteten, for det stof lederen er lavet af.

Med undtagelse af såkaldte superledere besidder alle elektriske ledere en vis elektrisk modstand større end 0 Ω.

Den elektriske modstand i ohm er pr. definition den inverse af den elektriske ledningsevne i siemens.

Modstandskarakteristik

En modstandskarakteristik er en matematisk graf, hvor der enten måles strømmen som funktion af spændingen - eller spændingen som funktion af strømmen.

Her er det underforstået at temperatur og andre fysiske størrelser, der måtte påvirke holdes konstant, mens målingerne står på.

Dynamisk eller differentiel modstand - og statisk modstand

En komponent eller et kredsløbs statiske modstand er defineret ved: R=U/I, hvor R er den statiske modstand, U er spændingen over komponenten og I er strømmen gennem komponenten.

Der findes ingen simpel komponent, som har statisk negativ modstand.

En komponent eller et kredsløbs dynamiske modstand eller differentielle modstand er defineret ved: R(I)=dU/dI eller R(U)=dU/dI, hvor R er den dynamiske modstand ved hhv. strømmen I eller spændingen U, U er spændingen over komponenten og I er strømmen gennem komponenten.

Der findes simple komponenter, som har differentiel negativ modstand på visse dele af deres modstandskarakteristik.

Lineær modstand

En komponent hvis statiske modstand er uafhængig af strømmen (herunder polaritet) gennem komponenten, er lineær. Komponenten en modstand er valgt/designet til at være lineær (og temperaturuafhængig). Selvom en komponent har en temperaturafhængig modstand, kan den stadig være lineær. Glødepærer, LDR-modstand, PTC-modstande og NTC-modstande er lineære og temperaturafhængige modstande.

Ikke-lineær modstand

Der findes mange komponenter som udviser ikke-lineær modstand. Næsten alle halvlederkomponenter udviser ulineær modstand. En VDR-modstand er også ulineær - dens modstand afhænger per definition af spændingen.

Selvom en komponent er ikke-lineær, kan den godt have strøm-/spændings-intervaller, hvor den er lineær. Et simpelt eksempel er en parallelforbindelse af en diode og en modstand. Ved "lave" strømme (hvis spændingen er 0-0,1 volt) i diodens lederetning, vil man kun registrere modstanden, men ved "middelhøje" strømme vil dioden lede og her vil det samlede kredsløb udvise ulinearitet.

For negativ differentiel modstand se denne artikel.

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: