Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
EghjortTilbage til: Biota, dyr, leddyr, insekt, biller.Eghjorten er en bille. Hannen bliver op til 7,5 cm - en tændstikæske er kun knap 6 cm, så eghjorten er noget af en krabat. Den er da også Europas største bille. Hannen og hunnen er meget forskellige, da hannen er udstyret med meget store og kraftige "horn", som den bruger i kampe med andre hanner om hunnens gunst. Desværre findes eghjorten ikke længere i Danmark, men tidligere var Æbelø berømt for sine store bestande. I 1924 blev en fredning af Æbelø gennemført, som havde til formål at beskytte eghjortene. 23 store gamle ege ved Æbeløgård blev hermed fredet og eghjortene måtte fra da af hverken dræbes eller fanges. Desværre hjalp fredningen ikke, i 1954 blev den sidste eghjort set på Æbelø. Muligvis er eghjorten forsvundet fordi Danmark ligger på den nordlige grænse af eghjortens udbredelse. Herudover har fældning af mange gamle ege og bøgetræer også skubbet til udviklingen. Eghjorten lever som larve i jorden i egetræets rødder. Efter 5 år forvandles den til voksen bille. Som voksen lever eghjorten af egetræets saft, som specielt løber fra gamle træers sprukne bark.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |