Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Diode


Silicium baserede dioder. Den med 4 ben indeholde 4 dioder i en brokobling.

En diode er elektronisk komponent, der har to elektroder/terminaler og hvor strømmen løber igennem lufttomt rum, gas eller en halvleder.

Table of contents
1 halvlederdiode
2 Fotodiode og solcellediode
3 Elektronrørsdiode (radiorørsdiode)
4 Typer
5 Se også
6 Kilder/referencer
7 Eksterne henvisninger

halvlederdiode


Ældre germanium baserede dioder.


Ældre germanium baserede effektdioder.

Den kendteste halvlederdiode er en almindelig strømensrettende diode, der består af en overgang mellem to forskelligt "let forurenede" halvledermaterialer. De "let forurenede" dele er:

  • N-"let forurenet". Betyder at halvlederen er forurenet med et hovedgruppe V-grundstof. Resultatet er, at der er nogle få frie valenselektroner i N-materialet og at det er en rimelig elektrisk leder.
  • P-"let forurenet". Betyder at halvlederen er forurenet med et hovedgruppe III-grundstof. Resultatet er, at der er underskud af elektroner i P-materialet. De steder der mangler en elektron kaldes et hul og at det er en rimelig elektrisk leder.

Når disse to "let forurenede" dele N og P sættes sammen, så lader komponenten kun elektrisk strøm løbe via PN, men ikke i retningen via NP.

Da elektroner (negative ladning) løber i modsat retning af strømmens, sker der følgende: Elektronerne kan løbe via NP, men ikke i retningen PN.

Forklaringen på dette er i den tynde zone mellem P og N. Her vil frie elektroner blive bundet i de nærliggende "huller". Det betyder at denne zone er elektrisk isolerende ved 0 volt over NP.

Når der påtrykkes en positiv spænding over PN, vil elektronerne løbe gennem N til NP-zone, og hullerne vil løbe gennem P til NP-zone fra den anden side. Det resulterer i at elektroner og hullerne annihilerer under udsendelse af fotoner. Der vil dog være et lille spændingsfald over PN:

  • Silicium ca. 0,7 volt. (evt. infrarøde dioder).
  • Germanium ca. 0,2 volt.
  • Indiumfosfid ca. 1,2 volt (røde lysdioder og laserdioder).
  • Galliumnitrid ca. 3,6 volt (blå og hvide lysdioder og laserdioder).
  • Selen baserede ca. ? volt.

Når der påtrykkes en positiv spænding over NP, vil elektronerne og hullerne løbe væk fra NP-zonen og resultatet er, at der ingen elektrisk strøm løber, fordi der ingen ladningsbærere er.

Fotodiode og solcellediode

Når en diode absorberer fotoner med en egnet bølgelængde vil dioden fungere som en strømgenerator, der er stort set proportional med lysstyrken. Det er NP-zonen som under fotonabsorptionen genererer en elektron og et hul.

En effektiv lysdiode fungerer også som en retningsbestemt solcellediode, men med det areal som lysdiodens linsetværsnit har.

Elektronrørsdiode (radiorørsdiode)

Den mest kendte elektronrørsdiode er et lufttomt rør med to elektroder, hvoraf den ene har let ved at afgive elektroner (katode) og den anden ikke let kan (anode).

Typer

Der findes mange varianter af halvlederdioder udover den almindelige diode. Her er nogle af dem:

Se også

Kilder/referencer

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: