Dinitrogenoxid kort fortalt
Dinitrogenoxid kendes også som lattergas eller kvælstofforilte, og ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er det en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt. Navnet "lattergas" skyldes den virkning denne gas har på mennesker der inhalerer den, og den bruges også som bedøvelsesmiddel, især af tandlæger.
Tekniske anvendelser
Dinitrogenoxid bruges som
- Bedøvelsesmiddel
- Drivgas til fødevarer på "spaydåse", f.eks. flødeskum
- Iltningsmiddel for stempelmotorer: Dinitrogenoxid leverer merer ilt til motorens forbrænding pr. rumfangsenhed end atmosfærisk luft.
Sundhed og sygdom
Ved indånding forårsager dinitrogenoxid den føromtalte ufølsomhed overfor smerte, samt eufori, svimmelhed og i visse tilfælde en svagt afrodisisk virning. Større doser over kort tid kan desuden medføre mild kvalme eller blivende svimmelhed. Gassen i sig selv er ugiftig, men kan fortrænge den nødvendige ilt i indåndingsluften og derigennem føre til kvælning.
Længere tids brug i større mængder er forbundet med symptomer der minder om mangel på B12-vitamin; blodmangel og skader på nervesystemet.
Dinitrogenoxid som rusmiddel
Der findes eksempler på misbrug af dinitrogenoxid som et rusmiddel, hvilket er en af årsagerne til at gassen udfases til fordel for andre bedøvelsesmidler. I ca. 30 stater i USA er det forbudt at bruge dinitrogenoxid for dets euforiske virkninger.
Historisk
Dinitrogenoxid blev opdaget i 1772 af Joseph Priestley, og i 1790'erne eksperimenterede Humphry Davy sammen med nogle venner (herunder digterne Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey) med at inhalere gassen. De opdagede hurtigt at dinitrogenoxid virker sløvende på smertesansen uden at personen mister bevistheden helt, og siden blev stoffet brugt som bedøvelsesmiddel.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.