Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Diffraktion

Diffraktion kort fortalt

Når bølger (af f.eks.
lyd eller lys) sendes igennem snævre åbninger godt og vel på størrelse med bølgernes længde, spredes de i bestemte mønstre: Dette fænomen kaldes for diffraktion. Et eksempel på optisk diffraktion ses på CD- og DVD-skiver, hvor informationen på »data-siden« danner et mere eller mindre regelmæssigt mønster med detaljer på størrelse med lysbølger. Lys med forskellige bølgelængder (dvs. forskellige farver) reflekteres i forskellige retninger, så set i ellers »farveløst« hvidt lys stråler disse skiver i farverige »regnbuemønstre«.

Diffraktion i dobbeltspalte

På illustrationen til højre symboliserer de blå streger bølgetoppe, og de lodrette gule streger er en væg: Bølgerne kan kun passere denne væg gennem de to små huller (eller parallelle, smalle spalter) der er vist som »ophold« i linjen. De bølger der slipper igennem hullerne, optræder på den modsatte side af væggen som to punktformede »bølge-kilder«, og bølgefronterne fra disse »kilder« (buede blå linjer på illustrationen) interfererer med hinanden: I visse, smalle zoner (vist med grå pile) overlapper bølgetoppe med bølgetoppe (krydsende, blå buer) og skaber konstruktiv interferens og derved »adderes« de to bølgetoppe. Ind imellem disse zoner mødes bølgetoppe med med bølgedale, og »ophæver« således hinanden ved destruktiv interferens.
Som det ses på illustrationen, vil en af zonerne med konstruktiv interferens (og dermed høj intensitet) altid ligge i direkte forlængelse af den retning som den oprindelige planbølge kom fra: Denne zone (vandret grå pil) kaldes for »nulte orden«. Andre tilsvarende zoner med konstruktiv interferens tildeles et nummer m, talt i stigende rækkefølge væk fra 0. orden. Disse zoner, eller ordener, ligger i nogle bestemte vinkler θm i forhold til 0. orden, givet ved ligningen

hvor
  • d er afstanden mellem hullerne/spalterne i væggen, og
  • λ er bølgelængden.
Den værdi for vinklen θm som man får af ovenstående formel, vil passe med det man i praksis vil måle i »stor« (i forhold til d og λ) afstand fra åbningerne. I området lige ud for åbningerne følger zonerne med destruktiv og konstruktiv interferens nogle hyperbel-formede grænser.

Er der mere end to huller eller spalter, vil hvert par »nabo-huller« skabe zoner med konstruktiv og destruktiv interferens i de samme vinkler, så længe alle huller er anbragt med ensartet indbyrdes afstand.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: