Bispedømmerne
Den katolske kirke er organiseret i Bispedømmer. Biskopen har her det overordnede ansvar ind i mellem med hjælp fra flere hjælpebiskopper. Under bisperne står sognepræsterneerne der sørger for forkyndelsen i sognene evt. med hjælp fra kapellaner og diakoner.
Herudover findes en del selvstændige organisationer og bevægelser der sideløbende med Bispedømmerne spiller en overordentlig væsentlig rolle. munke og Nonneordener som regel knytte til en række klostre, og andre ordenssamfund.
Paven og kardinalkollegiet
For at holde sammen på denne store organisation samles alt i den katolske kirke centralt. Biskoppen i Rom varetager den højeste af alle poster, Peterembedet, der er opkaldt efter dets første holder: apostelen Peter. Roms biskop kaldes for Paven og er valgt af kardinalkollegiet. Kardinalerne er udpeget af paven, og efter en paves død vælger kardinalerne den nye pave.
Historie
Den katolske kirkes historie er tæt knyttet til europæisk historie. Nedenfor er derfor kun en liste over de væsentligste begivenheder i kirkens historie.
- 1054 – Det store skisma. Den østlige og den vestlige kirke opsplittes.
- 1309 - Pave Clemens V flytter den Katolske verdens centrum fra Rom til Avignon i Provence.
- 1378 - Gregor XI vender tilbage til Rom. En ny pave vælges sideløbende i Avignon hvilket fører til det andet store skisma. Først under Konstanzkoncilet, der ender 1414, findes en ny, af alle anerkendt, pave.
- 1517 – Reformationen og modreformationen. Martin Luther starter med sine 95 teser den største omvæltning i nyere tid da hans ideer fremtvinger en opsplitning af den samlede vestlige (latinske) kristendom med krig og forfølgelser som resultat.
- 1929 - Paven indgår tre traktater med den italienske stat:
- dels oprettes den selvstændige Vatikanstat,
- dels indgås et konkordat, der regulerer katolicismens rolle i Italien,
- og endelig kompenseres Pavestolen for de økonomiske konsekvenser af at Rom og den sidste rest af Kirkestaten i 1870 blev erobret af Italien.