Database

Fejl håndteres forskelligt alt efter om det er fejl, der opdages af databasesystemet eller det er fejl, der opdages af det opdaterende program. Hvis fejl opdages af programmet, markeres transaktionen som fejlbehæftet, og alle opdateringer føres tilbage til udgangspunktet ved hjælp af oplysningerne i transaktionsloggen. Selvom databaseprogrammet finder en fejl, skal transaktionen så vidt muligt gennemføres. Hvis det er lykkedes at skrive transaktionen i loggen, gennemføres den fra oplysningerne her, ellers ikke. I visse tilfælde kan hensynet til korrekt isolation gøre, at en transaktion ikke kan gennemføres. I disse tilfælde bliver ændringerne ført tilbage, og det opdaterende program må forsøge at gennemføre transaktionen på ny.

De mest gængse niveauer af isolation er fra det laveste til det højeste:

• Læs ikke gennemførte (read uncommitted): Ingen isolation. Et program kan læse data, som måske bliver tilbageført eller overskrevet senere.
• Læs gennemførte (read committed): Et program kan kun læse data, der er skrevet endeligt til databasen. Det er muligt, at de læste data ændres fra anden side inden transaktionen er slut.
• Gentagelige læsninger: Et program kan læse de samme data flere gange og få det samme resultat inden for den aktuelle transaktion.
• Serialisering: Ud over gentagelige læsninger er mulige, sikres det, at en transaktion ikke har kunnet læst data, der er slettet eller ændret inden transaktionen er gennemført. Data, der er tilføjet fra en anden transaktion kan heller ikke ses.

Etablering af et kontrolpunkt kan ske på dennen måde:

1. Der lukkes af for nye transaktioner
2. Transaktioner, der er igang gennemføres
3. Det sikres, at alle data er skrevet til disk
4. Det markeres i databasens log, at der er lavet et kontrolpunkt
5. Der laves backup og eventuelt anden vedligeholdelse
6. Transaktionsloggen tømmes
7. Der åbnes for transaktioner igen

Når databasen er på plads, kan man læse, oprette, ændre eller slette data i den. Ofte sker det med et program, der afvikles uden for databaseprogrammet som en klient/server-løsning.

Det teoretiske grundlag for den relationelle datamodel er mængdelæren. I praksis er det dog de færeste systemer, der lever helt op til reglerne om mængder. For eksempel er det ofne muligt, at have resultater af forespørgsler, der indeholder dubletter af rækker.

Data i en relationel database skal som minimum overholde følgende:

• Hver række i en tabel skal have en unik nøgle
• Alle rækker har det samme antal kolonner
• Alle felter har en fast længde. Selv såkaldte variable tekstfelter har en maksimal længde.

• Selektion: Find rækker, der opfylder en bestemt betingelse som for eksempel "alder = 42"
• Projektion: Vælg et antal kolonner fra en tabel. Det kunne være fornavn og efternavn.
• Krydsprodukt: Kombiner alle rækker i en tabel med alle rækker i en anden tabel.

Med det meget udbredte forespørgselssprog SQL kunne det se sådan ud:

SELECT fornavn, efternavn, gade, husnr, postnr
FROM persontb, adressetb
WHERE persontb.adresseID = adressetb.adresseID
AND persontb.alder = 42

Hierarkisk database

• Fundamentals of database systems af Ramez Elmasri og Shamkant Navathe ISBN 0-8053-1753-8