Danske Lov

Danmark fik dermed en lov, der gjaldt for hele Kongeriget. Hidtil havde der været 3 forskellige, de såkaldte landskabslove:

Jyske Lov for Fyn og Jylland, Sjællandske Lov for Sjælland, Møn, Lolland og Falster og Skånske Lov for Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, Jyske Lov var den yngste og blev derfor også brugt uden for Jylland.

Danske Lov er udstedt af Christian 5. på baggrund af enevoldsmagten (jus majestatis), der blev indført i forbindelse med Kongeloven af 1665.

Danske Lov er detaljeret og udførlig i sine bestemmelser, ganske i overenstemmelse med datidens () metode. Der var tale om en sammenskrivning af en række samfundsmæssigt vigtige problemstillinger, som før enten havde været reguleret ud fra sædvane eller ved landskabslovene.

Danske Lov giver således regler indenfor en række forskelligartede områder. På det strafferetlige område forsøger Dansk Lov, som noget nyt, at begrunde straf ud fra et forebyggelsessynspunkt. Reglen i Danske Lovs 3 bog, 19. kapitel, 2. afsnit (DL 3–19–2), danner stadig det centrale grundlag for en arbejdsgivers ansvar for en arbejdstagers uagtsomme og forsætlige handlinger, imens han er på arbejde.

Den vagte opsigt i udlandet og findes oversat til engelsk, latin, tysk og russisk. Loven skal imidlertid ses i sammenhæng med den europæiske retstradition, som siden 1100-tallet havde bevæget sig i retning af en større sammenskrivning af gældende sædvaner. Denne tradition påskyndedes af den katolske kirke.

Norge fik samtidig sin Norske Lov, der i form og indhold omtrent er identisk med Danske Lov.

Yderligere informationer

• Retsinfo - her kan ses hvad der endnu er gældende

• Danske Lov i digital form

• Uddrag af Danske Lov fra Vinderup Lokalarkivs Web