Dåb

I Kristendommen symboliserer dåben en rensning af sine synder og markerer den kristnes optagelse i kirken. Det kristne dåbsritual går tilbage til Johannes Døberen om hvem Bibelen blandt andet fortæller at han døbte Jesus i Jordan floden (se bl.a. Matthæus evangeliet kap. 3 vers 11-16). Jesus omtaler selv nødvendigheden af dåb for at komme ind i Guds rige i Johannes evangeliet kap. 3 vers 5.

Blandt kristne trossamfund er der forskellige måder at udføre dåben på. Nogle samfund døber "i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn", andre døber kun i Jesu navn.

Det er påfaldende, men ofte overset, at til trods for at Jesus ifølge Matth.28,19 befalede dåb i den treenige Gudss navn, er de mange dåbshandlinger som omtales i Apostlenes Gerninger og i brevene i Ny Testamente alene i (Herren) Jesu navn.

Der er samfund der blot døber ved overrisling af vand mens andre dypper personen der døbes helt under vandet. Der er også forskel på om man benytter barnedåb eller først tillader dåb efter en vis alder.

Dåben historisk

• I 1539 blev det bestemt, at dåben skulle finde sted første eller anden søndag efter fødslen.
• I 1643 blev det ved Christian 4. bestemt, at dåben skulle finde sted senest otte dage efter fødslen.
• I 1771 frafaldt man kravet om hurtig dåb, under hensynstagen til barnets liv og helbred i de uopvarmede kirker.
• I 1828 blev det bestemt at barnet skulles døbes senest otte uger efter fødslen, men så skulle dåben også ske i kirken (i modsætning til hjemmedåb).
• Indtil Grundloven 1849 havde alle pligt til at lade deres børn døbe.
• Indtil 1854 var et barn først arveberettiget, når det var blevet døbt.

Hjemmedåb foretages i dag som oftest, hvor der er overhængende fare for det nyfødte barns liv og forældrene ønsker barnet døbt. Det kaldes også nøddåb og kan udføres af enhver døbt. Er det ikke en præst, der udfører den, skal den efterfølgende anmeldes til sognepræsten for at blive indført i kirkebogen.

Se også

• Personnavn | Fødselsdag

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.