Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Dåb

Dåb er en religiøs handling der benyttes af flere religioner. Dåb er dog mest kendt som en religiøs handling hos kristne trossamfund.

I Kristendommen symboliserer dåben en rensning af sine synder og markerer den kristnes optagelse i kirken. Det kristne dåbsritual går tilbage til Johannes Døberen om hvem Bibelen blandt andet fortæller at han døbte Jesus i Jordan floden (se bl.a. Matthæus evangeliet kap. 3 vers 11-16). Jesus omtaler selv nødvendigheden af dåb for at komme ind i Guds rige i Johannes evangeliet kap. 3 vers 5.

Blandt kristne trossamfund er der forskellige måder at udføre dåben på. Nogle samfund døber "i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn", andre døber kun i Jesu navn.

Det er påfaldende, men ofte overset, at til trods for at Jesus ifølge Matth.28,19 befalede dåb i den treenige Gudss navn, er de mange dåbshandlinger som omtales i Apostlenes Gerninger og i brevene i Ny Testamente alene i (Herren) Jesu navn.

Der er samfund der blot døber ved overrisling af vand mens andre dypper personen der døbes helt under vandet. Der er også forskel på om man benytter barnedåb eller først tillader dåb efter en vis alder.

Dåben historisk

Gennem tiderne har der i Danmark været forskellig praksis for, hvornår dåben skulle finde sted.

  • I 1539 blev det bestemt, at dåben skulle finde sted første eller anden søndag efter fødslen.
  • I 1643 blev det ved Christian 4. bestemt, at dåben skulle finde sted senest otte dage efter fødslen.
  • I 1771 frafaldt man kravet om hurtig dåb, under hensynstagen til barnets liv og helbred i de uopvarmede kirker.
  • I 1828 blev det bestemt at barnet skulles døbes senest otte uger efter fødslen, men så skulle dåben også ske i kirken (i modsætning til hjemmedåb).
  • Indtil Grundloven 1849 havde alle pligt til at lade deres børn døbe.
  • Indtil 1854 var et barn først arveberettiget, når det var blevet døbt.

Hjemmedåb

Hjemmedåb var tidligere meget almindeligt få dage efter fødslen. Grunden hertil skulle søges i den manglende arveret, den store børnedødelighed, og fordi udøbte børn ikke måtte begraves i indviet jord. Hvis barnet er hjemmedøbt, skal det senere fremstilles i kirken ved en højmesse - i
kirkebøger tidligere ofte benævnt dåbens publikation eller dåbens konfirmation.

Hjemmedåb foretages i dag som oftest, hvor der er overhængende fare for det nyfødte barns liv og forældrene ønsker barnet døbt. Det kaldes også nøddåb og kan udføres af enhver døbt. Er det ikke en præst, der udfører den, skal den efterfølgende anmeldes til sognepræsten for at blive indført i kirkebogen.

Se også

Litteratur

  • Skaaning, Jytte & Bente Klercke Rasmussen, Find din slægt - og gør den levende, Forlaget Bonderosen 2003



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: