Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Carcinogen

Når et stof er carcinogent, så er det kræftfremkaldende. Det skyldes, at stoffet ændrer cellers stofskifte, sådan at de vokser og deler sig ukontrollabelt. Det skyldes igen, at carcinogenet ændrer cellens DNA, og derfor er mange carcinogene forbindelser også mutagene. Mange carcinogene stoffer er fedtopløselige, og derfor har de let ved at trænge gennem cellernes beskyttende, ydre hinder.

DDT, benzen, og asbest er alle blevet klassificeret som carcinogene stoffer. Tobaksrøg er blevet afsløret som et produkt, der indeholder snesevis af carcinogener som f.eks. 3,4-benzopyren, nitrosaminer (N-nitrosaminnikotin) og kemisk aktive aldehyder (f.eks. formaldehyd). Også traditionelle fødemidler som bregne (i Japan) og urtemedicin som f.eks. Slangerod (Aristolochia clematitis) bliver ind imellem afsløret som carcinogene. Aflatoxin B1, der dannes af svampen Aspergillus flavus, som trives på dårligt tørrede planteprodukter (korn og nødder), er et eksempel på et naturligt forekommende carcinogen med stor farlighed. Alle radioaktive isotoper er identificeret som carcinogener, selv om strålingstype, ioniseringsevne og strålingsmængde pr. tidsenhed vil have indflydelse på den risiko, de medfører. Visse virustyper, som f.eks. Hepatitis B, viser sig også at være carcinogene i den menneskelige organisme.

For nylig er stoffet acrylamid, som dannes i friturestegte eller voldsomt opvarmede kulhydrater som f.eks. pommes frites og kartoffelchips, blevet udpeget som carcinogent. Fødevaremyndigheder i både USA og EU undersøger for øjeblikket holdbarheden i denne påstand, og en nærmere granskning af grundlaget for advarslen viser, at stoffet blev givet til forsøgsrotter i doser, der ligger op til 1000 gange over det, mennesker kan blive udsat for. Kontrolforsøgene fortsættes dog for en sikkerheds skyld.

Se også

  • acridin
  • curcumin
  • mirex
  • mycotoxin
  • ochratoxin
  • polycycliske, aromatiske kulbrinter
  • pyrrolizidinalkaloider

Eksterne links



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: