Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Californien
Californien er en stat i USA; den kaldes også for Appelsinstaten og har desuden kælenavnet The Golden State (den gyldne stat), som stammer fra Californiens "guldfeber". På engelsk hedder staten California, den danske form af navnet blev fastslået omkring 1850, da de store guldfund vakte international opsigt. Californien blev optaget som USA's 31. stat 9. september 1850. Indbyggertallet var 33.871.648 i 2000, hvilket svarer til 12 procent af USA's befolkning. Staten er den folkerigeste stat i USA. Hovedstaden eller state capital er Sacramento. De største byer er Los Angeles, San Diego, San Jose, San Francisco, Inland Empire (Riverside–San Bernardino–Ontario), Bakersfield, Fresno og Palmdale. Andre kendte byer/forstæder er Berkeley og Hollywood. Den forhenværende filmskuespiller og republikanske politiker Arnold Schwarzenegger blev ved et omdiskuteret omvalg den 7. oktober 2003 valgt som statens guvernør. Han vandt over den siddende demokratiske guvernør Gray Davis og en række andre kandidater. Californien var også staten som gav den tidligere skuespiller og senere præsident Ronald Reagan sin første politiske post, da han blev guvernør i 1967. Staten er kendt for sin produktion af vin og mange af de rosiner vi spiser i blandt andet Danmark kommer fra Californien. Staten har verdens femtestørste økonomi.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |