Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
BugthøvlBugthøvlen er karakteristisk med den meget korte sål og de to håndtag til at styre den med. Den er almindelig på så at sige alle værksteder og i huggehuse. Bugthøvlen er undertiden dobbelt (kombineret), så der til den ene side er et konkavt jern, til den anden et ret. Bl.a. afbildet hos Salaman (under betegnelsen spokeshave) og i Århus Værktøjsmagasin (1917). Sålen kan være ret eller krummet. Den krumme kan følgelig bedre arbejde i små rundinger.Bødkerens Betrækhøvl, Bødkerhøvl, Betrækshøvl eller Betrækkehøvl er en særlig form for bugthøvl med op til 50 cm lange håndtag og et henved 10 cm bredt jern, der bruges af bødkere til afpudsning af kars, tønders og baljers yderside under samlingen af sådanne efter at være blevet rejst. Derfor de lange greb. Subsidiært anvendes ziehklinge. Hvor længe bugthøvlen har været på markedet er usikkert. De ældste billeder af en sådan er jvf. Salaman fra Smith's Key (1816) men der findes langt ældre værktøj med samme navn - helt tilbage til 1454. Imidlertid har jeg hos David Steel fundet en lidt ældre gengivelse fra 1794. Det er nærmest af kuriøse årsager jeg nævner det; 20 år er ikke noget at regne i denne sammenhæng. Det er derimod den hos Henrik Juel (1985) nævnte skavl/skøvl, der er fremstillet ud fra fund fra vikingetid.
Et af forlæggene for rekonstruktionen er et stykke værktøj fra Mästermyr. Værktøjet har i høj grad lighed med bødkerens skave, der endnu er i brug.
Oprindeligt var bugthøvlen helt af træ, men fra midten af 1800-tallet begynder den at optræde i jern. Det er Leonard Bailey der udtog patent på den i 1858, 10 år før han udviklede jernpudshøvlen. Bugthøvlen kaldes endvidere Stolemagerhøvl; På bådeværftet i Fåborg har i hvert fald tidligere været anvendt udtrykket stullehøvl (meddelt af en bådebygger, der var i lære der i 1925). Ordet var bragt til Fyn af en skibstømrer fra Åbenrå, så det kan have tyske rødder. Det er ikke lykkedes mig af opklare hvorvidt ordet "stulle" er afledt af "stol".
Salaman, R. A. Dictionary of woodworking Tools, 1989 ISBN 0-04-440256-2
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |