Boy George

I 1981 mødte George Roy Hay, Jonn Moss & Mikey Craig, og sammen startede de hvad der senere skulle blive en af 80'ernes succesrige new age grupper. Culture Club's to første singler White boy & I'm afraid of me opnåede ingen success, men gruppen's tredje single Do you really want to hurt me, blev det der skulle føre gruppen frem til de 2 mest succesrige år i deres historie.

Efter gennembrudet med Do you really want to hurt me havde Culture Club en lang række af hits, der bl.a. omfattede I'll tumble for you, Miss me blind, Church of the poison mind, Victims og deres absolutte største hit Karma Chameleon.

I efteråret 1984, udgav Culture Club, hvad der skulle blive deres sidste store "charttopper", singlen hed The war song, og var en iørefaldende sang med et nemt synge-med refrain. Efter The war song udsendte Culture Club albummet Walking up with the house on fire og singlerne The medal song & Love is love, af hvilke den sidste stammede fra soundtracket til filmen Electric Dreams. Ingen af disse udgivelser blev dog hits, og alle begyndte efterhånden at anse gruppen som færdig, og medierne beskrev ikke længere George som en sød likke dukkedreng, men som en fed og færdig dragqueen.

1984 blev også året hvor George, på grund af faldende popularitet og et problemfyldt homoseksuelt forhold til trommeren Jonn Moss startede et narkotikaforbrug, et forbrug der gjorde hans opførsel mere og mere outreret, og også havde en del af skylden for det der i 1986 skulle blive Culture Club og Boy Georges endelige fald fra stjernehimlen.

I foråret udsendte Culture Club albummet From luxury to heartache, et ganske udmærket album, med både gode og velproducerede sange. Første single var Move away, numret var et mindre hit over det meste af Europa, men midt i promoveringen af albummet brød helvede pludselig løs. Georges bror David stod frem i pressen med medelsen "George er narkomisbruger, og kan dø af det"

I løbet af de næste 8 måneder skete der rigtigt meget i Georges liv, en af hans venner døede af en overdosis i hans hjem, han fik en "kold tyrker", og han inspillede hvad der skulle blive hans mest succesfulde solo single og album.

Året var 1987, George udsendte hans første solo single, en cover version af Ken Booth's 70'er klassiker Everything I own, og til alles overraskelse strøg singlen direkte ind som nummer et på den engelske hitliste.

Siden 1987, har det været småt med Boy Georges placeringer på hitlisterne rundt omkring i Europa, men han er dog stadigvæk en meget aktiv kunstner, og har i de efterfølgende år udgivet flere solo albums, haft en genforenings periode med Culture Club, lavet en musical Taboo, arbejdet som DJ, og udgivet autobiografien Take it like a man.

I den nærmeste fremtid skulle George bl.a, udgive et album med dance projectet The Twin, udgive et pop album, og udgive andel del af hans autobigrafi "Straight".

I dag er George mest kendt for sin homoseksualitet, sit outrerede make up, og sine holdninger til alverdens ting. Når man tænker på hvilket stort talent manden har, og hvor mange forskellige projekter han altid har gang i, kan man sige at det er en skam at indpakningen fylder mere end indholdet, og at musikken, stemmen og alt for ofte overses på grund af dette.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.