Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Bjerg-Fyr (Pinus mugo)

Bjerg-Fyr

{}
Bjerg-Fyr kan kendes på de asymmetriske kogler og de slanke knopper.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Pinophytina (Nøgenfrøede)
Klasse: Coniferopsida (Nåletræer)
Orden: Coniferales (Koglebærendes orden)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Pinus (Fyr)
Beskrivelse:
Bjerg-Fyr er en grov busk eller et lille træ (som man så kalder for Fransk Bjerg-Fyr). I naturen er træformen den mest almindelige, selv om træerne er krybende over trægrænsen, og buskformen er en tilpasning til steder hvor der forekommer sneskred. Den buskformede er den mest almindligt dyrkede form. Planten er stedsegrøn, og vækstformen er åben og uregelmæssig på den almindelig dyrkede form. Hovedgrenene er krogede og opstigende. Barken er først rødbrun og skællet, så mørkebrun til gråbrun og opsprækkende i små firkanter. Til sidst bliver barken næsten sort og får uregelmæssige skæl. Knopperne er cylindriske til ægformede og brune, ofte med tykt harpikslag. Nålene sidder parvist sammen på små kortskud, der er kransstillede på langskuddet. Nålene er ret korte og stive, og farven er mørkegrøn. Den røde stand af hunblomster bliver til en skævt kegleformet kogle. De yderste kogleskæl vender fremad. Frøene modner godt og spirer villigt.

Ikke-synlige træk:
Rodnettet består af kraftige og tæt forgrenede hovedrødder, som ligger helt oppe i jordoverfladen. Samme sted findes netværket af finrødder, der meget gerne skal have kontakt med én eller flere svampearter, så der kan dannes mykorrhiza. Bjergfyr er et lystræ. Den angribes af rodfordærver, der dræber den.

Størrelse:
5 x 4 m (30 x 25 cm/år).

Hjemsted:
Bjerg-Fyr findes som pionérplante efter stenskred, laviner eller brand i Mellemeuropas bjerge og Alperne på alle jordtyper. Den danner også tætte krat oven for skovgrænsen. Her optræder den i plantesamfunf sammen med f.eks. Grøn-El (Alnus viridis), Gul Ensian (Gentiana lutea), Fjeld-Ribs (Ribes alpinum) og Sort Foldblad (Veratrum nigrum)

Anvendelse:
Bjerg-Fyr er meget almindeligt dyrket i haverne, hvor den dog har en begræset levetid. Bedre trives den på den jyske vestkyst, hvor den dækker store områder sammen med den lidt større Klit-Fyr (Pinus contorta).

Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2002 (CD-Rom).



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: