Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Batman

Batman er en amerikansk tegneserie-figur skabt af Bob Kane. Batman blev set af verden for første gang i 1939 i tegneserien Detective Comics 27.

Batman hører hjemme i det amerikanske superhelte-univers fra forlaget DC, omend han rent faktisk ingen superkræfter har selv. I stedet er han veludstyret med den nyeste teknologi, som han selv finansierer, da han til daglig lever under sin virkelige identitet som multimillionæren og playboyen Bruce Wayne.

Bruce Waynes forældre blev skudt, da han var dreng, og denne uretfærdighed er drivkraften, der får ham til at bekæmpe forbryderne om natten, iklædt maske og kampe, der får ham til at minde om en flagermus. Historien om mordet på Waynes forældre er fortalt og genfortalt adskillige gange.

Batmans univers indeholder et rigt persongalleri af onde eller gale superskurke, som f.eks. Gækkeren (The Riddler), Jokeren (The Joker), Catwoman og Pingvinen (The Penguin). I mange udgaver af Batman ledsages Batman ofte også en hjælper Robin the Boy Wonder.

Den første Robin - Dick (Richard) Grayson - var søn af et cirkusartistpar. Hans forældre blev dræbt ved styrt fra trapezen under en forestilling, da indehaveren af cirkuset nægtede at betale beskyttelsespenge. Bruce Wayne (Batman) var blandt publikum. Han vidste hvordan det føltes at miste sine forældre, og blev værge for Dick. Senere har Bruce adopteret Dick. Dick opererer nu i byen Blüdhaven udenfor Gotham og har superhelte-identitet som Nightwing.

Den næste Robin - Jason Todd - var en småkriminel ungersvend, som Batman stiftede kontakt med første gang, da Jason var ved at rippe Batmobilen! Bruce kunne se et potentiale i knægten og tog ham under sine vinger. Imidlertid havde Jason en masse indestængt vrede og han var ikke så autoritetstro som Dick. Dette skulle få fatale følger for Jason, som blev dræbt af Jokeren på en mission, hvor Bruce og Jason forsøgte at opspore Jasons mor.

Den tredje og nuværende Robin - Tim Drake - er en fornuftig ung mand. Som lille dreng var han i cirkus med sine forældre den selvsamme dag, som Dicks forældre blev dræbt. Dicks optræden gjorde et stort indtryk på Jason. Derfor kunne han som teenager genkende Dick som Robin i et TV-klip. Derfra var der ikke langt til at regne ud, at Bruce Wayne måtte være Batman. Da Jason kort tid forinden var blevet dræbt, opererede Batman uden en Robin ved sin side, og Batman var også blevet mere uforsigtig og tog unødige chancer. Under et opgør mellem Twoface og Batman/Nightwing, lykkedes det Tim at overbevise Bruce om, at Batman behøver en Robin til at "dække ryggen". Han skulle dog gennem mange prøvelser, inden han fik lov at operere som Robin. Tims forældre blev kidnappet af en pengeafpresser og Batman gjorde hvad der stod i hans magt for at finde og redde dem. Det lykkedes kun at redde Tims far - hans mor døde efter at have drukket forgiftet vand. Det, at Tims far er levende, har givet Tim en del problemer, når han har skullet forklare sin gøren og laden. Fornylig fandt Tims far ud af sandheden, hvilket førte til at Tim kortvarigt stoppede som Robin. Men han er på banen igen, med sin fars tilladelse.

Tegneserien er filmatiseret flere gange, både som tegnefilm og med levende skuespillere. Tv-serien i 120 afsnit, der første gang løb over skærmen i perioden 1966-1968, havde Adam West i hovedrollen og var en meget humoristisk slapstick-udgave af Batman. Langt mere dyster i tonen er den filmserie, der begyndte med filmen Batman fra 1989 med Michael Keaton som Batman og Jack Nicholson som The Joker. Filmen er foreløbigt blevet efterfulgt af Batman Returns, Batman Forever og Batman & Robin. En femte film, "Batman Begins", som starter serien forfra, er under produktion.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.