Assyrien

Efter længere tids magtkampe med bl.a. herskeren Hammurabi i Babylonien frigjorde assyrerne sig og dannede det nye riges religiøse og politiske centrum, byen Assur på vestre bred af floden Tigris ca. 110 km syd for byen Mosul. Senere overtog byen Nineve (ved Mosul) funktionen som hovedstad .

Den semitiske befolkning talte en assyrisk dialekt af akkadisk.

I den sidste del af Assyriens historie var det verdens højestudviklede og mægtigste rige, rækkende fra Iran til Middelhavet og så langt sydpå som Ægypten. Dets herskere var ufatteligt brutale, men samtidig også støtter af kultur og videnskab.

Riget blev svækket af borgerkrig og derefter totalt udslettet af en alliance mellem Mederriget og Babylonien kort før år 600 f.Kr (Forskellige kilder siger 606 og 614).

De første udgravninger af assyriske ruinhøje fandt sted i 1830-1840'erne og var initieret af nogle få personers nysgerrighed om det i græske kilder (og biblen iøvrigt) nævnte assyrien havde bund i virkeligheden. De første udgravninger var i højene Nineve (ved Mosul), Khorsabad lidt nordøst herfor samt Nimrud noget sydligere.

Udgravningerne foregik ikke arkæologisk i nutidig forstand, da formålet var at finde ruiner og i særdeleshed ting, der kunne bringes hjem til museerne i hhv. England, Frankrig og Tyskland. De paladser, der gradvist afdækkedes, var stort set alle ødelagt af brand. De mange relieffer og inskriptioner på væggene vakte opsigt, og en stor del blev nedtaget (flere af dem hugget i mindre stykker for nemmere transport) og fragtet til Europa. Mange genstande og optegnelser over dem gik tabt under transporten.

I flere af paladserne fandtes små lertavler med kileskrift, i Nimrud endda et helt bibliotek med tusinder af tavler. Sammen med inskriptioner fra paladserne og kileskriftens rosettasten: Klippeinskriptionerne i Bisutun, lykkedes det gradvist og gennem de næste årtier at tyde skriften.

Se også

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.