Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Askorbinsyre

Askorbinsyre er en organisk syre med sumformelen C6H8O6. Salte af askorbinsyre kaldes askorbater. Molekylet findes i to rumlige opbygninger som er hinandens spejlbilleder, kaldet henholdsvis l-askorbinsyre og d-askorbinsyre. D-askorbinsyre har ingen biologisk betydning.

Table of contents
1 C-vitamin
2 Tilsætningsstof
3 Se også
4 Eksterne henvisninger

C-vitamin

L-askorbinsyre er det samme som C-vitamin. Stoffet har betydning for bindevævets produktion af kollagen, og mangelsygdommen skørbug er netop kendetegnet ved forandringer i hud og knogler, opsvulmede gummer, løse tænder, blødninger og manglende sårheling. Men l-askorbinsyre har også betydning for produktion af signalstoffer i nervesystemet, udnyttelsen af folinsyre, omsætningen i leveren og for jernoptagelsen fra tarmen.

De fleste dyr kan selv producere stoffet, og det er derfor ikke et vitamin for disse dyr. Men nogle dyr og mennesker er afhængige af at få tilført l-askorbinsyre i kosten. Foruden mennesker drejer det sig om aber, marsvin, nogle flagermus, fugle og de fleste fisk. For mennesker er det afgørende, at føden er sammensat sådan, at den indeholder mere end 10 mg C-vitamin pr. dag. Stoffet findes især i grønsager, f.eks. kål og kartofler, men også i frugter og bær.

Askorbinsyre fremstilles nemt syntetisk, og det anvendes først og fremmest som C-vitamin-tilskud i tabletform.

Tilsætningsstof

Desuden bruges der store mængder af stoffet i levnedsmiddelindustrien, hvor man udnytter stoffet som antioxidant, altså som konserveringsmiddel for at undgå harskning.

Som tilsætningsstoffer bruges:

  • Askorbinsyre (E300)
  • Natriumaskorbat (E301)
  • Kalciumaskorbat (E302)
  • Forskellige estere af askorbinsyre (E304, E304i, E304ii)

Se også

Eksterne henvisninger

  • 2005-01-12, Sciencedaily: Discovery Shows New Vitamin C Health Benefits Citat: "...It contradicts the conclusions of some research that was widely publicized three years ago, which had suggested that this essential nutrient might actually have toxic effects...Now that we see them, it becomes very clear how vitamin C can provide a protective role against these oxidized lipids and the toxins derived from them. And this isn't just test tube chemistry, this is the way our bodies work..."


 

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: