Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
AriadneAriadne var i græsk mytologi datter af Kretas kong Minos og Pasifaë.Ifølge historien blev hun forelsket i den græske helt Theseus, der var blevet udvalgt som én af de syv ynglinge og syv jomfruer, som Athen hvert år skulle ofre til uhyret Minotauros, der opholdt sig i en stor labyrint i Knossos. Ariadne ville hjælpe Theseus og gav ham derfor et magisk sværd og et garnnøgle. Ved hjælp af sværdet dræbte han Minotauros og ved hjælp af garnnøglet kunne han finde vej ud af labyrinten igen. Herefter løb hun væk sammen med Theseus, der senere efterlod hende sovende på øen Naxos. (Hos Homer berettes det i stedet, at Artemis, dyrenes herskerinde, straffede hende med døden.) I den klassiske udgave af historien fandt Dionysos hende på Naxos og gjorde hende til sin hustru. Sammen fik de sønnen Ønopion. Ariadnes brudekrans identificeres med stjernebilledet Ariadnes Krans, bedre kendt som den Nordlige krone (Corona Borealis). På Naxos og Cypern er hun et symbol på jordens frugtbarhed. Ariadne på Naxos er en opera af Richard Strauss. Ariadne har (i den franske form, Ariane) lagt navn til Ariane-løfteraketterne.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |