Macintosh
I 1980'erne stod Apple overfor en spirende konkurrence på markedet for personlige computere. Den største af disse var IBM, det første "store navn" i computerindustrien. IBMs PC-model, som kørte DOS (Disc Operating System og licenseret til IBM af Bill Gates) erobrede store andele af det voksende marked for skrivebordscomputere i store virksomheder.
Flere mindre virksomheder anvendte Apple II, men virksomheden mente, at de havde brug for en nyere og mere avanceret model i konkurrencen på markedet for skrivebordscomputere til virksomheder. Derfor var designerne af Apple III nødt til at opfylde Jobs høj og nogle gange upraktiske mål. Blandt dem var undladelsen af en ventilator til køling - det siges, at Jobs syntes de var "uelegante". De nye maskiner havde det med at blive overophedede og det var nødvendigt at tilbagekalde de fleste tidlige modeller. Apple III var også dyr, og selvom virksomheden i 1983 udsendte en opdateret udgave, var den i det store hele en fiasko.
Samtidig arbejdede forskellige grupper i Apple på en helt ny form for personlig computer, med avancerede teknologier såsom en grafisk brugerflade, en computermus, objektorienteret programmering og netværksmulighedsmulighed. Disse personer, blandt andre Jef Raskin og Bill Atkinson, var fortalere for at Steve Jobs gjorde sådanne computere til virksomhedens fokus.
Først da de i december 1979 viste ham Xerox PARCs arbejde på Alto, besluttede Jobs sig for at fremtiden lå i sådanne grafikintensive, ikonvenlige computere, og støttede de konkurrenende Apple Lisa- og Apple Macintosh-projekter. Xerox gav Apples udviklere adgang til PARC-faciliteterne mod at få 1 million dollar i Apple-aktier, på trods af indsigelser fra nogle af PARC-forskerne, hvoraf mange (eksempelvis Larry Tesler) endte med at arbejde for Apple. Lisa fik sin debut i januar 1983 og kostede 10.000 dollar. Igen frigiv Apple et produkt, som var forud for sin tid, men alt for dyr (virksomheden fulgte det samme møster i nogle år), og det mislykkedes igen for Apple at erobre virksomhedsmarkedet. Produktionen af Lisa ophørte i 1986.
Midtvejs i udviklingen blev kontrollen med Lisa-projektet taget fra Jobs, der snart vendte opmærksomheden mod Macintosh-projektet, som oprindeligt var tænkt som en økonomiudgave af Lisa. Apple Macintosh blev frigivet i 1984 med en nu berømt reklame baseret på George Orwells roman "1984." Den indlysende mening var, at Mac'ens nye "brugervenlige" grafiske brugerflade ville frigøre IBM PC-brugerne.
Macintosh var, og er fortsat, en succes for Apple, men ikke en så stor succes som den kunne have været. Under et besøg i Apples hovedkontor i Cupertino, fremviste Jobs en prototype af Mac'ens GUI til Bill Gates, der nu var administrerende direktør for Microsoft. I 1985 blev Microsoft Windows frigivet, Microsofts eget GUI til IBM PC'ere. På det tidspunkt fremstillede mange virksomheder IBM PC-kompatible computere, billige kopier af PC'en. Apple tillod ikke at andre computerfabrikanter klonede Mac'en. Selvom den første udgave af Windows var Mac'en teknologisk underlegen, kostede Windows og en PC-klon mindre end det halve af, hvad en Mac kostede, og der var desuden flere programmer tilgængelige til Windows.
I løbet af 1990'erne begyndte Microsofts andel af de nye computerbrugere at blive større end Apples. Microsoft og Windows blev en af det 20. århundredes største forretningssucceser og Apple blev aldrig igen verdens førende fabrikant af personlige computere. I 2003 var Apple markedsandel svundet ind til mindre end 5 procent. Virksomheden havde økonomiske problemer, da Microsoft den 6. august 1997 i en stærkt symbolsk gestus købte aktier uden stemmeret for 150 millioner dollar i virksomheden og til gengæld forpligtede sig til at videreudvikle Officepakken til Macintosh-platformen i en årrække fremover.
De senere år
En bærbar udgave af Macintosh, PowerBook'en, blev introduceret i begyndelsen af 1990'ere. Andre produkter fra Apple er blandt andre styresystemerne ProDOS, Mac OS og A/UX, netværksprodukter som AppleTalk og multimedieprogrammer som QuickTime. Produkter, som ikke fremstilles mere er blandt andre Apple Power Mac G4 Cube og den håndholdte computer Apple Newton.
Efter en intern magtkamp med den nye administrerede direktør, John Sculley, i 1980'erne, forlod Jobs Apple og grundlagde NeXT Computer, der efter en lovende start, dog endte med at blive en fiasko. Senere, i et forsøg på at redde virksomheden, købte Apple NeXT og dets UNIX-baserede styresystem NeXTStep og dermed vendte Jobs tilbage til Apples ledelse. En af hans første opgaver som administrerende direktør, var at igangsætte udviklingen af iMac, der reddede virksomheden fra døden mens de fik tid til at finde et styresystem.
Nyere produkter er blandt andre Apple AirPort som anvender trådløs netværksteknologi til at forbinde forskellige computertyper til Internet uden brug af kabler. Desuden iBook og G5-computeren.
I begyndelsen af 2002 afslørede Apple det nye alt-i-et-design af den nye iMac.
Apple har også introduceret Mac OS X, en ny udgave af deres styresystem, som forener UNIX stabilitet, pålidelighed og sikkerhed med Macintosh'ens brugervenlighed, i et styresystem for både erhvervs- og private kunder.
Apple-computere som PowerBook'en og siden også iBook og iMac, ses ofte som rekvisitter i film og tv-serier. På et tidspunkt havde Apple en reklamekampagne for PowerBook'en, som viste klip fra filmen Mission Impossible.
Foruden computere har Apple også fremstillet populær forbrugerelektronik. I 1990'erne frigav Apple Newton'en, en håndholdt computer. Den havde middelmådig succes, men var tydeligvis mange år forud for sin tid.
I oktober 2001 lancerede Apple iPod, en bærbar digital musikafspiller. Den var bemærkelsesværdig på grund af den store mængde lagerplads, oprindeligt 5 gb, med plads til omkring 1.000 sange. Apple og hus-designeren, Jonathan Ives, har siden opdateret iPod-serien flere gange, med en slankere og mere kompakt udformning, kompatibilitet med Windows, fotolager og -fremvisning, og lagerplads på op til 40 gb. Apple var ikke sen til at følge op på den første succes med en række markante annoncer af dansende menneskeskygger, produktplacering i film og tv, mund-til-øre-hjælp fra den evigt loyale mac-fanskare, og senere samarbejde med store bilfirmaer som BMW. Og ikke mindst de meget synlige hvide øretelefonledninger var med til at forlene produktet med en fornemmelse af kvalitet, der sagde "status" til enhver.
Apples aftaler i 2002 med fem store pladeselskaber (i dag også med mere end 500 mindre) om at slutte sig til Apples nye tjeneste til hentning af musik, iTunes Music Store, var en revolution i musikindustrien: I modsætning til andre musiktjenester, koster alle sange, hhv. album, det samme; og kunderne "ejer" den musik de køber. Efter hjemhentning kan man med få begrænsninger brænde sangene til cd, dele og spille sangene på op til tre computere, og naturligvis overføre sangene til en iPod.
De første to millioner solgte sange fra den roste iTunes Music Store blev hentet på kun 16 dage; alle købt via Macintosh-computere. En udgave af iTunes er også tilgængelig til Windows.
I slipstrømmen på iPod'ens succes fulgte et stigende og uhørt stort antal tilbehør fra 3. partsfirmaer - sendere til trådløs overførsel af sange til en radiomodtager, hylstre, tasker, burrebånd til overarmsmontering ved motionsløb, ekstrabatterier, høretelefoner, mikrofoner, eksterne højtalerkonsoller til festbrug, autoopladere, og meget meget andet - alt sammen til ét og samme produkt.
"The iPod Effect" eller "the iPod Halo Effect" kaldes dét fænomen, at Windowsbrugere, der køber en iPod, på grund af Apples design og brugervenlighed overvejer at lade deres næste computer blive en Mac - en migration, som kun har reel effekt i et købedygtigt og æstetisk bevidst publikum, men ikke desto mindre fordoblede salget af solgte Mac'er i 2004.
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.