Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Amme

At amme er når kvinder giver mælk til småbørn, hos dyrene hedder det at de giver die. Gennem graviditeten udskilles hormoner f.eks. progesteron, østrogen, follikelstimulerende hormon (FSH), prolaktin og oxytocin, der alle stimulerer dannelsen af mælkekanaler og kirtler i brystet. Efter 5-6 måneder er systemet udviklet og brystet er klar til at producere mælk. Omkring fødselstidspunktet begynder brysterne at producere en tyk gul væske - kaldet colostrum. Dette er den allerførste mælk, beregnet til det nyfødte barn. Denne mælk indeholder ikke fedt og kun få kulhydrater, men derimod antistoffer fra moderen krop. De hjælper den nyfødtes ufuldstændige immunsystem til at modstå sygdomme.

Den nyfødte har som regel et kulhydrat og fedtlager som barnet tærer på de første dage, og da behøves derfor ikke meget tilført næring fra mælken. De første dage bruges derfor mest til at stimulere og støtte immunsystemet og til for barnet at få lært den rigtige sutteteknik. Efter 3 - 4 dage løber den rigtige mælk til i brystet og barnet begynder at tage næring til sig. Barnet sutter ved at bevæge tungen og underkæben. Disse bevægelser stimulerer nedløbsrefleksen hos kvinden og mælken begynder da at løbe. Herefter produceres der mælk i brysterne alt efter hvor meget den lille behøver og dermed hvor meget og hvor tit der ammes.

Brystmælkens næringsstoffer er afpasset efter barnets behov. Når der ammes løber formælken til først. Den er tynd og kulhydratrig og er beregnet til at slukke barnets tørst. Senere løber den federe bagmælk til, der skal stille barnets sult.

Speciel mad kan påvirke mælkeproduktionen og barnets fordøjelse. Et gammelt husråd anbefaler en hvidtøl en gang om dagen, som mælkestimulering. F.eks. jordbær, kål og chokolade frarådes da barnet kan få kolik. Når menstruationen sætter igang påvirker det også mælken. Mælkeproduktionen nedsættes og barnet kan afvise brystet, da mælken pludselig smager anderledes. Mælkeproduktionen påvirkes også i høj grad af moderens psykiske tilstand. Løber mælken lidt trægt kan visualisering af rindende vand være det, der sætter nedløbsrefleksen igang. Det er derfor vigtigt at mor og barn får ro til amningen, da for meget uro kan forstyrre og dermed få mælken til at stoppe.

Amning giver barnet føde, men det er også en stund, hvor tætte bånd knyttes mellem mor og barn. En nyfødts syn er ikke færdigtudviklet, men er udviklet til at stille skarpt på ca. 30 cm afstand - det passer meget præcist med afstanden op til moderens ansigt, når barnet ammes. Det menes at aming kan reducere risikoen for vuggedød. Barnets sutten hjælper tændernes udvikling og senere barnets sprog.

Amning er en lige så stor fordel for moderen som for barnet. Amning stimulerer moderfølelserne for barnet, det får livmoderen til at trække sig sammen efter fødslen, da barnets sutten udløser hormonet oxytocin hos moderen. Under graviditeten har moderen opbygget fedtdepoter, beregnet til amning. Aming kan derfor hjælpe med til at moderen kan vende tilbage til sin oprindelige vægt hurtigt. Herudover hæmmer amning menstruationen og giver dermed moderen mulighed for at genopbygge jerndepoter hurtigere og herudover hjælper det også med til at der bliver et naturligt tidsrum imellem søskende - dermed dog ikke sagt at dette er en effektiv form for prævention, da ægløsning godt kan forekomme.

I Danmark anbefales det at kvinder ammer deres børn de første tre måneder, men meget gerne de første seks måneder, eller længere. På barselsgangene bruges meget energi på at hjælpe mødre og børn til at få en god start.

I specielle tilfælde er amning skadeligt for barnet. Hvis moderen har indtaget forskellige medikamenter, ryger, drikker, er narkoman, eller har specielle sygdomme f.eks. HIV eller tuberkulose i udbrud, kan det overføres via mælken. Herudover kan tungmetaller f.eks. kviksølv udskilles i mælken.

En amme var tidligere en kvinde, der blev ansat til at amme fremmedes børn. En kvinde der ikke har født kan stimuleres til at producere mælk, f.eks. via en brystpumpe eller ved at barnet rent faktisk sutter ved hende. På den måde kan f.eks. adoptivmødre amme deres børn. De fleste mødre producerer mælk i rigelige mængder, så selv tvillinger vil kunne leve af brystmælk de første mange måneder. På nogle hospitaler modtages gerne overskydende modermælk til neonatalafdelingerne.

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: