Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Albert Speer

Albert Speer (19. marts 1905 - 1. september 1981) var en tysk politiker og arkitekt. Han var forsvarsminister fra 1942 til 1945.

Som ganske ung arkitektstuderende blev han stærkt påvirket af en tale, som Hitler holdt i Berlinerpalast og meldte sig ind i partiet NSDAP.

Kort tid senere var han med i Hitlers inderkreds og fik overdraget betydningsfulde arkitektopgaver, som han løste til Hitlers fulde tilfredshed.

Senere - under krigen - blev han rustningsminister og kendt for at få den tyske industriproduktion til at køre i allerhøjeste gear.

I krigens sidste timer vovede han at gå imod Hitlers ønske om totalødelæggelse (Nerobefehl) og undlod at sprænge vigtige industrianlæg og transportsystemer i stykker.

Efter krigsafslutningen blev han sammen med andre nazistiske topledere anklaget for krigsforbrydelser i Nürnbergprocessen. Som en af de få erkendte han sin skyld og ansvar og fik 20 års fængsel, som han afsonede i Spandau-fængslet.

Her skrev han sine dagbøger, som giver et rimeligt realistisk indtryk af det tredje riges inderkreds, selvom der ikke gives svar på, hvordan det kunne ske, at en enkelt person som Hitler kunne få en så afgørende betydning for sin samtid.

Den nyeste forskning stiller dog et stort spørgsmålstegn ved sandhedsværdien af Speers erindringer. Det viser sig, at han var langt bedre orienteret om koncentrationslejre og holocaust, end han har givet udtryk for, og han var medskyldig i tusinder at tvangsarbejderes død.

Litteratur

  • Speer, Albert, Erindringer 1933-1945, Schønberg, 2003. 392 sider, tavler.
  • Speer, Albert, Fengselsdagbok, Nyt Nordisk Forlag, 1976. 344 s.
  • Speer, Albert, Fra triumf til katastrofe: erindringer 1933-1945, oversat fra tysk af Mogens Boisen, Nyt Nordisk Forlag, 1970. 393 sider, 29 tavler.
  • Speer, Albert, Moderne tysk arkitektur, Volk und Reich Verlag, 1941. 105 sider, illustreret



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: