Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Æble (frugt)

Selve ordet "æble" kommer af germansk *ap(a)lja-, som igen kommer af indoeuropæisk *abel-. På begge de rekonstruerede sprog betyder ordet "frugten æble".

Et æble er frugten af sorter fra krydsningen Spise-Æble (Malus x domestica).

Den vilde oprindelse for Spise-Æble er sandsynligvis arten Malus sieversii (som ikke har noget dansk navn). Det er et træ, som stadigvæk findes i vild tilstand i Centralasiens bjerge, dvs. det sydlige Kasakhstan, Kirgisien, Tadsjikistan og Xinjiang provinsen i Kina. Forskere arbejder i disse år med materiale fra M. sieversii, som er resistent over for mange sygdomme og skadedyr. Formålet er at skabe mere hårdføre og sunde æblesorter ved indkrydsning af gener fra denne oprindelige art.

Stik mod al forventning indeholder æbler ikke særligt store mængder c-vitamin. Den eneste undtagelse er sorten 'Elstar', som er så rig på dette vitamin, at det er beskyttet mod iltning, så det ikke brunfarves ved skrælning.

Mytologisk

Æblet har spillet en væsentlig rolle i mange kulturer. Æblet er et tvetydigt symbol, som både har med liv og død at gøre. I flere kulturer har æblet været brugt som en brudegave, æblet blev delt på tværs, og hver halvdel blev givet til brudgom og brud. Når æbler deles på tværs fremkommer en lille femstjerne.

  • Kristen: Eva og æblet, syndefaldets frugt, som vokser på kundskabens træ i paradisets have. Gør mennesket i stand til at skelne godt fra ondt. Identifikationen af frugten fra kundskabens som et æble stammer ikke fra Bibelen.
  • Nordisk: Idun vogter de gyldne æbler, som skænker evig ungdom til guderne.
  • Græsk: Hesperidernes æbler skænker udødelighed. Eris kastede stridens gyldne æble ind blandt guderne.
  • Romersk: Æblet var indviet til Venus som symbolet på kærlighed og skønhed. Æbletræet var indviet til Apollon (muligvis en etymologisk sammenhæng med det engelske ord "apple").
  • Keltisk: Æblet skænker udødelighed, og hører til den anden verden. Avalon (øen mod vest i sagnene om Kong Arthur) betyder æblelandet.

Se også


Denne artikel var dagens artikel den 5. marts 2005.


Denne artikel var dagens artikel den 15. november 2004.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: