Admiral (søofficer)

Ordet admiral stammer fra det arabiske amir al-bahr, "havets behersker", men gik efterhånden over til at betegne en anfører for en flådestyrke, i Middelhavsmarinerne fra slutningen af middelalderen, i Danmark fra begyndelsen af 16. århundrede. Admiralsklassen inddeltes senere i forskellige grader. I Danmark kaldtes den øverste admiral indtil 1683 Rigsadmiral; under ham stod en Rigsviceadmiral. Efter den tid benævnedes flådens øverste befalingsmænd: general-admiral, general-admiralløjtnant, admiral, viceadmiral og schoutbynacht (fra 1771 kontreadmiral). De to første betegnelser er senere blevet ophævet og flotilleadmiralen er kommet til som laveste admiral.
Kongen/dronningen er højstbefalende over flåden, og de fremmede monarker, der har modtaget udnævnelse til æresadmiraler, er admiraler i Flåden. Den højeste tjenstgørende søofficer inden for flådens rammer er kontreadmiralen, der er chef for Søværnets operative kommando. Som tegn på sin kommando fører en admiral sit flag (kommandotegn) på stortoppen; et admiralsflag er berettiget til at få salut.

Er det en søværnsofficer, som er forsvarschef, har han altid rang af Admiral.

Admiral	Viceadmiral	Kontreadmiral	Flotilleadmiral

I fiskerflåderne i Nordsøen benævntes undertiden særlig erfarne førere af fiskerfartøjer admiral, hvorved der i deres virksomhed tillagdes dem en vis myndighed over førerne af samme fiskeriselskab.

Se også

• Admiral - for andre betydninger.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.