Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Additionskredsløb (digital elektronik)

Table of contents
1 Additionskredsløb kort fortalt
2 Halve og hele additionskredsløb
3 Serielt additionskredsløb
4 Additionskredsløb i praksis

Additionskredsløb kort fortalt

I den digitale elektronik er et additionskredsløb en simpel, kombinatorisk sammenkobling af nogle få gates, som kan addere to binære "tal" med hver ét ciffer: To af disse kan kombineres til et kredsløb der desuden kan modtage og aflevere signaler for "mente", og ved at forbinde ind- og udgange for mente-signaler på n "eksemplarer" af dette "dobbelte" additionskredsløb, har man et system der kan addere to binære tal der omfatter n betydende cifre.

Halve og hele additionskredsløb

I sin allersimpleste form (nr. 1 på illustrationen til højre) har et additionskredsløb fire signalveje: Et par indgange for signaler der repræsenterer de ét-cifrede binære tal A og B, samt en udgang "S" for summen af A og B, og et mente-signal "M": Dette kredsløb kaldes på engelsk for en "half-adder". Læser man "S" som den mindst betydende, og "M" som den mest betydende
bit, har man heri et kredsløb som leverer den korrekte sum af de to en-bit-tal A og B.

Ved brug af en ekstra "Or"-gate (grøn) kan man koble to af disse "halve" additionskredsløb sammen (nr. 2 på illustrationen) og skabe et nyt kredsløb med en ekstra indgang, "m", som tager imod mente-signalet fra et evt. forudgående ciffer; sådan en sammenstilling af to "half-addere" kaldes for en "full-adder".

Full-adder-kredsløbet kan bruges som "byggesten" til at konstruere kredsløb der adderer binære tal med ubegrænset mange bits som vist ved nr. 3: For hvert ciffer som kredsløbet skal kunne håndtere, bruges én full-adder, og menteudgangen "M" fra ét additionskredsløb føres til menteindgangen på det efterfølgende kredsløb.

Da additionskredsløbet for det første ciffer (øverst på illustrationen) ikke har noget "indkommende" mente-signal at tage stilling til, kan det simplere, "halve" additionskredsløb bruges her.

Serielt additionskredsløb

Additionskredsløbet ved nr. 3 på illustrationen kaldes et parallelt additionskredsløb, fordi det modtager addenderne parallelt, og behandler hver cifferposition sideløbende i hver sit delkredskøb. Hvis de to tal der skal adderes, derimod ankommer i seriel form (og med de mindst betydende bits først), kan man lave et system af én enkelt full-adder, en flip-flop til at "opbevare" en evt. mente fra ciffer til ciffer og noget ekstra "hjælpe-logik" som behandler tallene og "afleverer" resultatet serielt.

Additionskredsløb i praksis

Parallelle additionskredsløb til flere bits (typisk 4) fås som integrerede kredsløb, som regel bygget alene ved hjælp af full-adders - også i det første led i "kæden"; hele kredsen har således en mente-indgang, så flere kan sammenkobles for addition af ubegrænset mange bits.
Ved brug af mente-indgangen og lidt ekstra hjælpe-logik, kan man "udvide" en n-bit full-adder så man med et kontrolsignal kan vælge imellem addition og subtraktion: Mikroprocessorer omfatter bl.a. en række "regne-kredsløb", herunder additions- og subtraktionskredsløb som de ovenfor beskrevne.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: