|
27. februar
27. februar er dag 58 i året, i den gregorianske kalender. Der er 307 dage tilbage af året (308 i skudår). Findes ikke i år 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.
Leanders dag. Leander var biskop i Sevilla, hvor han døde omkring år 600.
Begivenheder
Født - Dødsfald
1782 - Det russiske kloster i Nikolskij indberetter til Moskva, at en kvinde gift med bonden Feodor Vassiljev har født i alt 69 børn. Hun er dermed den kvinde i verdenshistorien, der (bevisligt) har født flest børn. De 69 børn kom ud af 27 svangerskaber som resulterede i 16 gange tvillinger, 7 gange trillinger og 4 gange firlinger. Fødslerne fandt sted i tidsrummet fra 1725-1765. Kun to af børnene døde som små. Rekorden i børnefødsler i moderne tid tilhører chileneren Leontina Albina (født i 1925), som i 1981 fødte sit sidste barn - nummer 55 i rækken.
*1889 - I Burma åbnes jernbanen fra Rangoon til Mandalay
*1900 - I Storbritannien stifter fagforeningerne Labour Representation Committee - en af forløberne for Labour Party.
*1933 - Rigsdagsbygningen i Berlin sættes i brand. Det nazistiske regime gav kommunisterne skylden, og en løbeild af terror og forfølgelser begyndte. Allerede samme nat blev mere end 130 kommunister arresteret.
*1986 - De danske vælgere siger ja til "EF-Pakken" med 56,2 procent for og 43,8 procent imod. Afstemningen handlede om ændringer af Romtraktaten - primært, at åbne mere for det indre marked, ændre på EF-parlamentets rolle og et øget sikkerhedspolitisk samarbejde. 6 uger tidligere havde regeringen tabt en afstemning om EF-Pakken i Folketinget.
*1988 - Verdens længste cykel på 22,24 meters længde køres af fire cyklister en strækning på 246 meter. Den 340 kg tunge cykel var lavet af Terry Thessman fra New Zealand. Det største problem ved cyklen er at komme rundt om hjørner.
*1988 - Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard vinder for 3. gang det danske Melodi Grand Prix - denne gang med melodien "Ka' Du Se Hva' Jeg Sa'".
*1991 - General Norman Schwarzkopf, de allieredes øverstkommanderende i golfkrigen, erklærer Kuwait for befriet.
*1997 - Irland tillader skilsmisse som det sidste land i den vestlige verden.
Født
*1861 - Rudolf Steiner, åndsvidenskabsmand. Død 1925.
*1902 - John Steinbeck, forfatter. Død 1968.
*1932 - Elizabeth Taylor, skuespillerinde.
*1973 - Peter Andre, sanger.
Dødsfald
*
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|